Roskilde-ugen del 2

For anden gang på 4 dage skal FREM til Roskilde for at spille kamp i 3. Division. Det sker lørdag d. 21. august kl. 13.30 mod Roskilde KFUM på Boresko Park – også kendt som Lillevang Idrætscenter.

Køb billet til kampen mellem Roskilde KFUM og FREM her

Vi håber at se rigtig mange fremmere til kampen, så vi får den utrolig vigtige støtte, holdet har brug for.

Endnu et nyt bekendtskab

Som tilfældet var med IF Lyseng i sidste weekend, er det en historisk set ukendt modstander, vi skal op imod i lørdagens opgør. Roskilde KFUM er i gang med sin anden sæson som divisionshold, og de gjorde det ganske glimrende i den første, hvor de ellers var blandt favoritterne til nedrykning fra start.

I denne sæson er KFUM startet fint og ligger á point med FREM på 3.pladsen med en målscore, der er et enkelt mål bedre. Første kamp endte med nederlag på 1-0 i Aarhus mod VSK, mens de efterfølgende kampe har givet fuld gevinst via sikre 3-0 hjemme over oprykkerne fra Herlev og senest en meget sen sejr på 1-0 ude over ligeledes nyoprykkede Karlslunde i onsdagskampen. Sejrsmålet til KFUM faldt i 4 minutters overtid, efter at Karlslunde havde måtte spille 10 mod 11 i de sidste minutter.

KFUM er måske ikke det mest navnkundige hold i de fleste fremmeres ører, men det er et stærkt hold, som absolut ikke må undervurderes. De har traditionelt stået lidt i skyggen af bysbørnene RB 06 og senere FC Roskilde, men KFUM er stille og roligt bevæget sig opad og fremad, og nu ligger de skulder om skulder med noget mere divisionsvante FC Roskilde.

Det måske mest velkendte navn i KFUMs startopstilling for fremmere er Marco Sander Petersen, som havde en kort periode i den tværstribede trøje – dog med begrænset spilletid.

KFUMs stolte søn i disse år er Frederik Sørensen, som er opvokset i klubben, inden han drog videre mod større adresser i Juventus, Bologna og FC Köln og endda med en del U- og en enkelt A-landkamp på cv’et også. Nu spiller han for Ternana i Serie B i Italien. Hans meritter følges tæt i den stribede del af Roskilde.

Ærgerligt stort nederlag i onsdagskampen

Et nederlag på 3-0 lyder af meget. Men onsdagens kamp mod FC Roskilde kunne meget vel være endt anderledes. Det har FCRs egne medier også erkendt efterfølgende. FREM spillede faktisk en god kamp, men der manglede lige det sidste i begge felter, og et godt hold som FC Roskilde skal man ikke give for mange chancer.

Se reportagen fra onsdagskampen her

Vi skal fortsætte de gode takter og så rette op på de småfejl, der endte med at blive dyre mod rækkens førerhold. Vores aggressive spillestil og hurtige gennembrud vil helt sikkert give mange hold i rækken problemer, og forhåbentlig viser det sig allerede mod Roskilde KFUM lørdag.

Kamp om pladserne

Divisionen er tæt, og en enkelt sejr kan rykke meget i tabellen. Sådan er det altid i starten af sæsonen, og det er vigtigt at komme godt afsted. Vi ligger side om side med KFUM i tabellen, så kampen er en lille ‘6-pointskamp’ i subtoppen. Det må være nok til at motivere begge holds spillere til at levere en super spændende kamp til de forhåbentlig mange tilskuere.

Også i FREMs trup er der kamp om pladserne. Cheftræner René Henriksen har en god pulje at vælge fra, og det ses eksempelvis ved, at anfører Kristoffer Dirksen måtte starte på bænken senest. Den indbyrdes konkurrence er afgørende for at holde alle skarpe, og på den front er der masser af positive meldinger.

Om der bliver kamp om tilskuerpladserne på Boresko Park, må tiden vise, men hvis du vil være sikker på at have en plads, så køb din billet på forhånd via linket længere oppe.

God kamp til alle!

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk