31. maj var så dagen da FREM krøb ned under stregen. Der var ellers lagt op til en sikker sejr over det allerede nedrykkede hold fra Falster, men sådan kom det ikke til at gå.
Efter blot 4 min. spil spillede Phillip Oslev bolden tilbage mod målmand Tobias Søderstrand, afleveringen var dog håbløs for kort og Nykøbings Emanuel Ogude slap i mellem og scorede. Når man tænker på hvor svært FREM har haft det i denne sæson når holdet er kommet bagud så var det ret bekymrende.
Spillemæssigt kom FREM dog meget godt med ret hurtigt og satte sig tungt på kampen men det var svært at skabe noget da Nykøbing rykkede mange spillere hjem.
FREM var dog tæt på en udligning da Justin Shaibu ramte overliggeren, noget FREM generelt har været gode til i dette forår. Kort efter måtte Justin dog udgå med en skade.
Indskiftede Jonathan Mathys havde FREMs næste store chance da han opfangede en løs bolde i feltet vendte rundt og hamrede bolden på opstanderen.
Det var ikke meget man så til Nykøbing og chancer havde de stort set ikke
FREMs overvægt i spil var også stor i anden halvleg, og det blev også til et par chancer, bl .a. et hårdt skud fra Marc Winkel og et hovedstød fra Frederik V. Kristensen som dog gik over mål, mens skuddet sad lige på Keeperen. FREM måtte også se et skud i en klumspilssituation blive reddet på stregen efter et frispark.
Nykøbing havde en enkelt stor mulighed, et langskud som blev rettet af, men Tobias Søderstrøm fik bokset bolden til hjørnespark.
Kampen sluttede med et 0-1 nederlag, og det ligner at FREM må en tur i 3. division da FREM har det sværeste program, og skal møde den direkte konkurrent Thisted i næste runde, og vinder Thisted er de sikret en år mere i 2. division, mens FREM så skal håbe på at Helsingør taber gerne stort til HIK på fredag.
FREM spiller i Thisted på søndag pinsedag kl. 14:00
For kampinfo m.m. besøg fodboldstatistik.com
Foto: Claus m. Hansen

















