Leif B. Nielsen modtog 75 års medaljen
Før hjemmekampen mod Nykøbing F fandt et arrangement sted i VIP’en hvor vores tidligere topmålmand Leif B. Nielsen modtog 75 års medaljen for trofast medlemskab af Boldklubben FREM.
Leif er blevet 83 år, og er desværre ikke så frisk som han har været, men frisk nok til at komme på FREM sammen med sine børn og børnebørn.
Per Wind holdt en flot tale for hans store idol og forbillede, og fortalte bl.a. om hans meritter gennem tiden. 164 1. holdskampe fra 1961-67 – 28 A landskampe fra 1964-67 – årets fodboldspiller i Danmark i 1966.
Leif er uden tvivl en af klubbens største spillere gennem tiden. Hans store seriøsitet omkring træning og kamp gjorde at han opnåede bl.a. ovennævnte ting i hans flotte karriere.