Pinse søndag spillede FREM den uhyre vigtige kamp ude mod Thisted. Resultaterne fra de andre kamp var på forhånd kendt og en sejr ville ikke betyde FREM var reddet fra nedrykning, men blot være i en mere gunstig position inden sidste runde.
De tidlige scoringer i en del af de seneste kamp havde haft en afgørende betydning, og FREM passede virkelig på fra kampens start. Thisted havde et par forsøg men ikke noget som for alvor gav pande rynker. FREM havde heller ikke de helt store chancer dog mente jeg at FREM blev snydt for muligvis et straffespark for jeg var ikke i tvivl om at FREM’s bedste Oussama Djafer-Bey blev fældet, men om det var i feltet var jeg ikke sikker på – Dommeren vinkede afværgende.
Man kunne nok forvente at Thisted igen ville komme som lyn og torden fra anden halvlegs start, og ganske rigtigt og efter blot to minutters spil sparkede Thisteds Emil Sørensen bolden i mål.
Det så nu for alvor svært ud, Thisted pakkede sig sammen og FREM havde svært ved at åbne spillet, og det var nærmest ud af ingenting at FREM fik udlignet i det 65. minut da Oussama Djafer-Bay sparkede bolden i mål efter et hjørnespark.
Efter målet virkede Thisted rystede og noget ude af balance, Dette kunne FREM dog ikke udnytte og kampen endte uafgjort.
På lørdag er der lagt op til lidt af en gyser når Ishøj kommer på besøg. FREM er afhængig af andre resultater, men først og fremmest vil en sejr lægge max pres på Thisted og Helsingør som er de direkte konkurrenten. Kampen spilles som de andre i runden lørdag kl. 14:00 Husk at komme i god tid der kan komme rigtig mange.
I øvrigt var der dukket en lille håndfuld FREM tilhængere op i det nordjyske og dem kunne man hører langt bedre end de 600 hjemme tilskuere.
For kampfakta besøg http://www.fodboldstatistik.com
Foto: Claus M. Hansen





























