Bestyrelsen i Boldklubben FREM er i fællesskab med Jon Herstad blevet enige om, at han fratræder sin rolle som formand med øjeblikkelig virkning af personlige årsager.

“Det har været et privilegium at være en del af Danmarks mest fantastiske fodboldklub. Særligt alle de frivillige og supporterne gør FREM til noget helt specielt. Dem skylder jeg en stor tak,” udtaler Jon Herstad.

Beslutningen er truffet i enighed og med stor respekt for den indsats, Jon Herstad har ydet gennem årene. Han har som formand lagt et enormt engagement og hjerte i klubben og har spillet en central rolle i både udviklingen og fællesskabet i Boldklubben FREM.

Vi ønsker Jon Herstad alt det bedste fremover, og håber at han finder ro og fornyet energi i FREMtiden. Boldklubben FREM vil altid stå åben for Jon, og vi takker ham for hans dedikation.

Solveig Rasmussen midlertidig formand for Boldklubben FREM

Bestyrelsen i Boldklubben FREM har udpeget Solveig Rasmussen som ny formand. Hun overtager posten efter Jon Herstad og vil varetage rollen frem til næste ordinære generalforsamling.

“Jeg er fuldt ud bevidst om, at jeg måske ikke er den endelige løsning som formand på lang sigt. Bestyrelsen og jeg er dog enige om, at klubben lige nu har brug for et kendt ansigt, der besidder stabilitet og vedholdenhed – og det ansvar er jeg klar til at løfte indtil september,” udtaler Solveig Rasmussen.

Solveig har i årtier været en markant og engageret del af klubbens liv og udvikling. Hun har haft børn, der har spillet i FREM gennem mange år, og har selv ydet en stor indsats som holdleder for både U17-, U19- og 2. seniorholdet.

Derudover har hun i mere end 20 år været aktiv i Forældreforeningens bestyrelse – de seneste år som formand – hvor hun har spillet en vigtig rolle i at styrke fællesskabet og det frivillige engagement omkring klubbens ungdomsarbejde.

Det er en historisk dag i Boldklubben FREMs 138-årige historie, da Solveig bliver klubbens første kvindelige formand.

Vi ser frem til samarbejdet og til at drage nytte af den erfaring, kontinuitet og dedikation, som Solveig bringer med sig i rollen som formand.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Links

Info

Privatlivspolitik

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

Ægte København - Sammen er vi stærkest * Altid for æren - Aldrig for magten

Kontakt Information

Boldklubben FREM 

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10 – 16

Tirsdag kl. 10 – 18

Torsdag kl. 10 – 18


kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk