Kampen mod FC Roskilde var måske FREMs sidste chance for at “hænge” på i nedrykningsstriden og meldingen fra FREMs cheftræner Christoffer Balle var også klar, kampen skulle vindes og man ville satse alt på det.

Flot mål af Salieu Drammeh – Foto Claus M. Hansen

Selv om FREM startede godt, kom holdet bagud efter små 6 minutters spil da FREMs målmand Sebastian Sørensen gave en retur på et ikke særlig vellykket og hårdt skud fra Roskildes Mathias Christensen og Roskildes Oliver Lassen var hurtigt over bolden og fik den sparket i mål.

FREM gav dog ikke op og udligningen kom efter 13 minutters spil hvor Oskar Møller fandt Saliey Drammeh med en lang dyb stikning, FREM spilleren der var i medløb var helt alene med Roskildes målmand som han sikkert passerede med et hårdt skud i nettaget.

Endnu et mål af Isak Tånnander – Foto Claus m. Hansen

Der gik yderligere små 6 minutter så var kampen vendt, et indlæg fra Rasmus Louie Larsen havnede i hovedet på Isak Tånnander som headede bolden i mål.

Efterfølgende havde FREM flere gode forsøg, bl. .a. et hjørnespark i det 30. minut hvor bolden dumpede ned for fødderne at Saliet Drammeh men han fik prikket bolden forbi mål.

Træerne vokser ikke ind i himmelen for FREM for i det 39 minut fik Roskilde udlignet, på det tidspunkt virkede det ikke særlig fortjent, men FREM kunne ikke få en høj bold efter et frispark væk og den havnede hos Oliver Lassen på kanten af feltet og han sparkede bolden i mål.

FREM gav dog ikke op og kort efter målet havde Saliey drammeh et skud tæt over mål og i overtiden sparkede Frederik V. Kristensen ligeledes bolden over mål

Kort inde i 2. halvleg havde FREM en mulighed som nærmest var en foræring fra Roskilde da Isak Tånnander var tæt på at opsnappe en for kort tilbagelægning Men Roskildes målmand fik fat i bolden mellem benene på FREM spilleren.

Roskilde kom foran i det 50. minut, direkte på frispark af Mathias Christensen

Stor kamp af Frederik V. Kristensen – Foto Claus m. Hansen

Efterfølgende havde Frem en mulighed, et godt skud fra Casper Lykke blev reddet af målmanden. Også Roskilde forsøgte sig med et skud men det blev reddet af Sebastian Sørensen.

Omkring det 60. minut sendte Jakob Skovgaard bolden ind i feltet til Søren Nørgaard som headede på tværs til Isak Tånnander desværre fik FREM spilleren en skulder i ryggen og kunne ikke få headet til bolden var det sket uden for feltet havde Isak Tånnander formentlig fået frispark.

Frem satsede offensivt med Oliver Møller-Jensen istedet for Rasmus Grønne mens Roskilde skiftede flere defensive spillere ind. Frem fik dog ikke helt glæde af den udskiftning for i det 78. minut fik Casper Lykke ikke fat på bolden inde i feltet og Roskildes Monday Etim slap fri og sendte bolden mellem benene på Sebastian Sørensen og i mål

Kort før tid blev sømmet slået i kisten, Hocine Derrar spillede bolden lige til en Roskilde spiller som straks spillede frem til Lucas Martinsen som sendte bolden på tværs til Mads Skøtt der sparkede bolden i mål selv om Emil Schou Jørgensen forsøgte at tackle bolden fra ham.

Kampen sluttede 2-5 nederlag, og rent spillemæssigt og chancemæssigt var der ikke den store forskel på FREM og Roskilde, og kampen burde aldrig være endt med så stort et nederlag.

Der er stadigvæk 18 point at spille om, og chancen for redning er der stadigvæk, men det kræver altså point på kontoen. Frem spiller igen på lørdag, hvor modstanderen er Brabrand på udebane, den kamp starter kl. 14. BK Frem Support arrangerer bustur læs mere på https://bkfrem.dk/bustur-til-brabrand/

Emil Schou Jørgensen slipper for Brabrand kampen grundet karantæne – Foto Claus M. Hansen

FREM-FC Roskilde 2-5 (2-2)
0-1 Oliver Lassen (06)
1-1 Salieu Drammeh (13)
2-1 Isak Tånnander (18)
2-2 Oliver Lassen (39)
2-3 Mathias Christensen
2-4 Monday Etim (78)
2-5 Mads Skøtt (87)

FREMs opstilling

Sebastian Sørensen

Rasmus Grønne (66, Oliver Møller-Jensen), Oscar Møller, Emil Schou Jørgensen, Rasmus Louie Larsen

Casper Lykke, Frederik V. Kristensen, Jakob Skovgaard, Søren Nørgaard (66, Hocine Derrar)

Isak Tånnander, Salieu Drammeh

Leonardo Maniglio, Oliver Henneberg, Kristoffer Dirksen og Lucas Balck blev ikke benyttet.

Advarsler
Frederik V. Kristensen (36)
Jakob skovgaard (48)
Salieu Drammeh (78)
Emil Schou Jørgensen (89)

Dommer Emil Martinussen Kbh NV

Tilskuere 997