Søndag den 27. januar var U11-1 vært for den første 8-mandsturnering i Hafnia Hallen.
Klokken 10.00 gik de første hold igang. Kampene var på 16 minutter, og der var minimum fire kampe til hvert hold. Vores egne FREM-drenge klarede sig mindre godt og fik 4 point ud af 12 mulige og måtte forlade stævnet med fuld musik. Så fik vi da set håndboldfinale istedet for.
Kampen om 3.-4.pladsen stod mellem Lyngby og B.1903, og her vandt B.1903. Finalen blev en super kamp, og her vandt vores svenske venner LB07 fra Malmö over B.1908.
Vi havde også besøg af en af vores 1.holdsspillere, Jonas Nørremark, der udover at dømme kampe fik uddelt pokaler til holdene samt ansvaret for pokaler til stævnets bedste målmand, bedste fighter samt bedte spiller.
Hele stævnet har været en kæmpe succes, og vi får kun ros fra alle sider. Medarbejderne fra Hallen klarede det fantastisk med så mange mennesker, og de får ros for at være hjælpsomme og klar.
Tak til Fremmer-Lasse for at filme og til Simon, Asger og forældrene Thomas og Morten; I var igen en stor hjælp.