Indledning
Den seneste tid har budt på en række grundlæggende ændringer: Vi har fået ny organisationsstruktur, ny bestyrelse, og elementerne omkring det sportslige set-up er blevet sammensat på ny. Alt i alt er brikkerne faldet på plads i en spændende løsning med masser af nytænkning i hele klubben.
Den nyudnævnte bestyrelse har ikke tidligere haft arbejdsrelationer, hvilket har skabt lidt misforståelser her i starten af forløbet. Som alle andre nye initiativer har bestyrelsen haft brug for at lære hinanden at kende, herunder kompetencer, og forventningsafstemt til det fremadrettet arbejde.
Nu hvor bestyrelsen er konsolideret, er næste delmål at få skabt et værdisæt og en bedre forbindelse mellem bestyrelse og personale. Dette gælder for hele klubbens administration samt sportslige sektor.
Det bør tilføjes, at vi aktuelt har flere tidskrævende opgaver, så vi håber på tålmodighed og opbakning fra hele organisationen, sponsorer, forældre, spillere og fans.
Boldklubben Frem 2023
I januar havde vi i bestyrelsen et 2023 kickoff-bestyrelsesmøde, og her blev vi enige om følgende fokusområder for klubben i 2023:
- Transparenshed og vidensdeling
- Etablere en platform, hvor vi kan dele viden og nyheder i klubben båden internt og eksternt.
- Skabe tryghed, vished og gennemsigtighed via en kontinuerlig strøm af viden, nyheder, projektfremgang, tiltag m.m. som deles internt og eksternt.
- Udvikle klubbens eksterne digitale platform.
- Hjemmesiden spiller en central rolle i vores digitale univers.
- Øget tilstedeværelse på de sociale medier.
- Stor fokus på video som medie.
- Aktiv promovering af klubben via digitale kanaler
- Udvikle klubbens værdier
- Gentænk værdierne.
- Tydeliggøre værdierne i vores dagligdag.
- Dokumentere og digitalisere klubbens processer
- Gøre det så nemt og intuitivt som muligt at drive klubben i dagligdagen
- Erstat manuelle processer med digitale.
- Maximere transparens og information.
- Skab en kontinuerlig strøm af information/nyheder fra klubben til medlemmerne.
- Udvide klubbens tilbud til medlemmerne.
- Få Boldklubben FREM foreningen og førsteholdet tættere sammen/på hinanden.
- Gøre klubben mere attraktiv for sponsorer og samarbejdspartnere.
Topprioriteterne for februar
Udviklingsplan for Klubhuset
Efter en række overvejelser har bestyrelsen besluttet at in-source cafédriften.
I lang tid så det ellers ud til, at aftalen omkring cafédriften var hurtig på plads; situationen var, at vi havde en kandidat, der ville overtage den eksisterende forpagteraftale, og det lignende en fornuftig løsning, som nemt kunne eksekveres. Men da det kom på bordet, at kandidaten havde et ønske om at udvide rammerne for aftalen, kunne vi desværre ikke finde hinanden.
Med denne erfaring rigere har bestyrelsen øget fokusset på at finde en driftsløsning til Caféen, hvilket betyder, at der på nuværende tidspunkt er opsat møder med interessenter, der kan hjælpe os videre med opgaven. Vi forventer at kunne offentliggøre planen for Caféen i løbet af februar.
I forbindelse med in-sourcing af cafédriften søger vi en Caféchef og personale. Hvis I er interesserede eller kender nogen, der kunne være, må I meget gerne skrive til job@bkfrem.dk.
Ny aftale med tøjleverandør
Den seneste tid har vi været uden tøjforhandler, og det har skabt tydelige udfordringer og frustrationer i dagligdagen – men løsningen er tæt på.
CRAFT har været superprofessionelle i deres udarbejdelse af en praktisk løsning, og forventningen er på nuværende tidspunkt, at vi lander en ny leveranceaftale inden for 2-4 uger. Når aftalen er landet, bliver det meldt ud, hvornår vi forventer at gå i luften med den nye løsning.
Hjemmesiden
Efter en grundig gennemgang af vores hjemmeside i december/januar har vi vurderet, at det vil give mere mening at starte en ny fremfor at videreudvikle på den eksisterende hjemmeside.
Vi har startet arbejdet med at etablere en ny; det er dog et ret omfattende projekt, som kræver tid og ressourcer, men det vigtige er, at vi er kommet i gang, og der er løbende udvikling på den.
Vi satser på at være klar med den nye hjemmeside slut-første/start-andet kvartal 2023.
Vi kan ikke garantere, at alle funktioner fra den gamle bliver implementeret på den nye fra starten; vi starter med det vigtigste, formidling af information, og bygger videre derfra.
Alt data fra den gamle hjemmeside bliver gemt, så der ikke er noget, der går tabt!
Etablering af Markedsføring Team
Et af vores fokusområder for 2023 er aktiv promovering af klubben via digitale kanaler. Det kræver adskillige forskellige discipliner og kompetencer såsom tekstforfatning, grafisk design, fotograf, videograf, SoMe-specialister osv.
Vi er i gang med at etablere holdet og har fundet en tekstforfatter samt en videograf/kameraperson. Vi er på vej, men ikke kommet i mål endnu.
Lige nu er vi på udkig efter følgende kompetencer: Tekstforfatter, SoMe-specialister, fotograf/videograf, grafisk designer, video-editor, WordPress-specialist (hjemmeside) osv.
Hvis du synes, det kunne være spændende at være del af vores digitale rejse, siger du endelig bare til! Skriv en mail til some@bkfrem.dk.
Vidensdeling
Hjælpefonden
Så er det tid til fornyelse af stole- og stolpereklamer for 2023.
Der er imidlertid flere ledige stolpe- og stolereklamer. Så er du interesseret, kan du kontakte Poul Smith på mail: poulwsmith@gmail.com
Find mere info her: Hjælpefondens reklamer
Fremmer-Kaj er gået bort
Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om Kaj Franks død. Han blev 89 år.
Læs hele artiklen her: Dødsfald: Kaj Frank og også denne: Aldrig, aldrig gav han op: Nu er Fremmer Kaj død | kobenhavnliv.dk
Cricket
Året har indtil videre budt på 11 nye cricketspillere, hvilket betyder, at vi har tilmeldt 2 crickethold til 4. Division Øst. Stærkt! Og velkommen til klubben 😊
Brænder du for cricket i FREM, og har du lyst til at skrive lidt om FREMs cricketaktiviteter, er du meget velkommen til at skrive til lf@bkfrem.dk.
Stadion er klar
Stor tak til ”FREM CREW” for at klargøre stadion – se billederne her: FREM CREW har gjort stadion klar
BK Special
Vi kan afsløre, at vi har budt velkommen til ”BK Special”, som er et fodboldhold for udviklingshæmmede. I FREM skal der være plads til alle – godt arbejde.
Louie vil ændre noget
Vores førsteholdsspiller Rasmus Louie Larsen har i podcasten ”Spiller til Spiller” sat ord på hans personlige oplevelser med mental ubalance. Stor respekt til Louie for at sætte ord på.
Hør podcasten her – https://open.spotify.com/episode/0zwHGhwT0K7b68W4BWtr1f
Henvendelser fra omverden
Danmarks Almene Boliger
Vi har fået en henvendelse fra Lars Græsborg Mathiasen, der er videojournalist hos ”BL – Danmarks Almene Boliger”, hvor han laver indhold til deres online-kanaler. Han søger frivillige fremmere i pensionsalderen, der bor alment, og som har lyst til at fortælle om deres engagement i FREM. Han kan kontaktes på lgm@bl.dk.
Borgermøde om Guldkysten/Lorterenden
Københavns Kommune har henvendt sig, da de afholder borgermøde den 7. februar kl. 18.00–19.30 i aulaen på Ellebjerg Skole. Læs opslaget her: Invitation til borgermøde 7. februar.pdf (kk.dk)