Boldklubben FREM kan med glæde annoncere, at vi har genoptaget samarbejdet med den offensivespilleren Marc Winkel. Aftalen gælder for den kommende sæson i 3. division.
Marc Winkel forlod klubben efter sidste sæson for at søge nye udfordringer, hvilket er et naturligt skridt for en ambitiøs spiller. Efter en stærk forårssæson, hvor han spillede 16 kampe og scorede 2 mål i 2. division, er han nu tilbage i FREM-trøjen.
Sportsudvalgets Martin E. Jensen udtaler:
“Vi har hele tiden haft et godt forhold til Marc og vi er utrolig glade for, at han igen er en del af truppen. Han kender klubben og vores spillestil, hvilket giver os en klar fordel i opstarten til den nye sæson.”

Marc Winkel selv ser frem til at vende tilbage:
“Jeg er super glad for at kunne fortsætte i klubben. Vi har et super spændende hold, som jeg tror, vi kan nå langt med, så jeg glæder mig bare til at komme i gang igen.”
Velkommen tilbage, Marc!
