”Lille Finn” som vi kaldte ham kom til ”Torsdagsholdet” på FREM for 12 år siden sammen med en gruppe fra AIK Frederiksholm. Den 25. januar blev han, 81 år gammel, bisat fra Anna kirken på Nørrebro.

Han var født og opvokset i Esbjerg, men flyttede senere til København. Han blev aktiv bokser i Valby I.K. – Bantamvægt passede til hans højde og drøjde. Noget der også tjente ham på fodboldbanen når han huserede i feltet og lavede mål med både hoved og fod.

Finn var et socialt menneske, altid klar til en snak og hyggeligt samvær, som da han forrige år fyldte 80 år og inviterede familie, venner og fodboldkammerater til stor fest på FREM.

Der er mange historier om ”Lille Finn”. Efter flere hjerteoperationer kunne det knibe med pust og balance. Stadigt passerede han dog Valby bakke cyklende eller gående, i al slags vejr, på vej mod træning på FREM.

Især en historie fra en udekamp mod Lyngby på +70 holdet kommer vi aldrig til at glemme. Finn stod på mål, men efter et par uheldige indgreb, lavede vi et hurtigt skifte. Målmandstrøjen af og fremmertrøjen på, dog kun halvt på vej ned over hovedet, da Finn fik en spids op ad banen, som en høne uden hoved sprang han afsted, nåede til sidst også bolden, fik trøjen på plads, og så en assist – utroligt.

Stor var engagementet, og det var ”Lille Finn” også, en stor mand.

Æret være hans minde

”Torsdagsholdet” på FREM

John Chr. Kassinger

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Links

Info

Privatlivspolitik

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

Ægte København - Sammen er vi stærkest * Altid for æren - Aldrig for magten

Kontakt Information

Boldklubben FREM 

CVR 56778519

Tlf. :+45 40 14 94 69

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10 – 16

Tirsdag kl. 10 – 17

Torsdag kl. 10 – 16


kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk