Fredag i sidste uge kunne vi stolt præsentere vores nye samarbejdsaftale med Craft, som fra 1. juli 2020 kommer til at være klubbens tøjleverandør. I den forbindelse, kan vi nu – med samme stolthed – løfte sløret for de virksomheder, som kommer til at pryde 1. holdets spillerdragter fra sæsonen 2020/2021.

”Arbejdet hen imod at finde de rette partnere til 1. holdets nye spillertøj startede for efterhånden en del måneder siden. Det har hele tiden været vigtigt for os at være grundige og tålmodige i processen, og vi synes nu, at vi er kommet i mål med en aftale, som alle parter kan være stolte af.

Med FB Gruppen A/S samt Danske Spil, får vi nogle partnere, som ønsker at være en aktiv del af den udvikling, som klubben og hele vores lokalområde oplever. Aftalen giver super meget mening for alle involverede, og vi ser frem til at skabe værdi for hinanden i årene, der kommer,” udtaler Partneransvarlig i FREM, Simon Bonnerup Kristensen.

Naturligt bidrag til lokalsamfundet

En af klubbens nye tøjpartnere er projektudviklerkoncernen FB Gruppen A/S, der i disse år er ved at omdanne det tidligere engros-grønttorv i Valby til en ny og spirende bydel med 2.700 blandede boliger.

”Da vi for fire år siden begyndte at bygge de første boliger på Grønttorvet, var en af vores første beslutninger at etablere et partnerskab med FREM”, siger adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen A/S.

I 2018 fik U13-U19 således trøjer som en del af sponsoratet, som bygge- og boligkoncernen tegnede for at bidrage til at styrke sammenhængskraften i lokalsamfundet, og fordi FB Gruppen gerne vil støtte op om de værdier, der er i den over 130-årige fodboldklub.

”FREMS historie er imponerende. Vi er stolte over være en del af holdet og at kunne bidrage til de mange gode indsatser, som trænere, frivillige og andre i klubben yder i hverdagen”, siger Hans-Bo Hyldig og uddyber:

”Med flere end 1.500 boliger færdiggjort på nuværende tidspunkt er der allerede flyttet mange børn og unge ind i boligerne på Grønttorvet. Med den fodboldkultur vi har i Danmark, vil en del af disse unge sandsynligvis komme til at bruge deres fritid i den lokale fodboldklub FREM. Bevægelse, foreningsliv og holdsport er sunde fritidsinteresser, som vi meget gerne vil støtte op om”, fastslår Hans-Bo Hyldig.

Med FB Gruppens udvidede engagement i klubben, vil spillerne på 1. holdet fra sæsonen 2020/2021 spille med projektudviklerkoncernens logo på samtlige spillershorts.

FREM og Danske Spil fortsætter positivt samarbejde

”FREM er en historisk klub i Danmark. Vi ved, at rigtig mange mennesker i Danmark forbinder FREM med en række sympatiske og gode værdier, og det er også sådan vi ser FREM i Danske Spil. Vi ser en klub, der gør en forskel i lokalsamfundet, og det er i høj grad en af grundene til, at vi vælger at støtte op om klubben”, siger Brand Manager hos Danske Spil, Mikkel Liechti.


”Derudover er Danske Spil en dansk funderet spiludbyder, og det er naturligt for os at vise, at vi også er til stede i de danske divisioner og har et stærkt dansk produkt. Vi glæder os til at være med i FREM i minimum to sæsoner mere”, supplerer Mikkel Liechti.

Danske Spil vil med deres brand Oddset, være med øverst på ryggen af 1. holdets spillertrøjer.

Et stærkt firkløver

”Med de nye udvidede partneraftaler med FB Gruppen A/S og Danske Spil, samt vores eksisterende hovedpartneraftale med Carlsberg, som blandt andet pryder brystet på 1. holdets spillertrøjer, kommer vi til at udgøre et stærkt firkløver”, slutter Partneransvarlig i FREM, Simon Bonnerup Kristensen.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk