Nyt samarbejde skal synliggøre BK FREMs værdier

BK FREM har i det sene efterår indgået et samarbejde med kommunikationsvirksomheden Graphic Supply.

Målet er at synliggøre FREMs værdier over for borgere, virksomheder og institutioner i lokalområdet.

”Vi, der har vores daglige gang i klubben, ved, at BK FREM har så meget at byde på for alle, der elsker fodbold – aktive spillere, fans og virksomheder, der gerne vil støtte op om sporten og det fællesskab, som er kernen i vores klub. Men vi har nok ikke været gode nok til at fortælle andre om det,” siger Dennis Poulsen, næstformand i FREM.

Derfor har man i bestyrelsen besluttet at søge samarbejdspartner på kommunikationsområdet, og valget faldt på Graphic Supply.

Flemming Hjartved og Hans Henrik Langkilde er kernen i Graphic Supply. Sammen med Luna Christofi har de skrevet bogen ’Fodboldrejsen’, en guide til de ti vigtigste fodboldbyer i England, Italien og Spanien. Fodbold er med andre ord ikke ikke helt fremmed for dem.

”Vi skal ikke ud og lave store, dyre og forkromede kampagner for FREM på nuværende tidspunkt. Det ville slet ikke passe ind i klubbens ånd. FREM er en af Danmarks ældste fodboldklubber. Klubben er en legende i dansk fodbold, og vi skal hjælpe til at vise, at legenden i allerhøjeste grad er spillevende og har et stort potentiale – både på eliteplan og når det gælder bredden. Med til historien hører så også, at FREM i den grad er med til at binde folk i bydelen sammen i et fællesskab, som er enestående herhjemme,” siger Flemming Hjartved, som i øvrigt for nogle årtier siden selv spillede på førsteholdet.

Samarbejdet er godt i gang, og de første resultater må forventes at ramme offentligheden i starten af det nye år.

For yderligere oplysninger kontakt:

Dennis Poulsen, næstformand i BK FREM – telefon 31 31 06 94

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk