Sæsonens sidste udekamp er i Sønderjylland

Kampoptakt

Et overtidsmål sikrede FREM sejren i mandags mod Vejgaard. På lørdag venter sæsonens sidste udekamp, når de tværstribede tager til Tønder, hvor FC Sydvest venter. En sejr på lørdag vil betyde, at FREM ender som etter i Kvalifikationsspillet. Både Paulis Rødder og BK Frem Support arrangerer bustur til Sønderjylland.

Første halvleg i weekendens kamp endte målløs, men Benjamin Warlo og Tonni Adamsen bragte FREM på sejrskurs kort efter pausen. Det lignede en FREM-sejr, men Vejgaard svarede igen med to scoringer, og så var stillingen 2-2. I overtiden dukkede Daniel Anusic dog op og scorede sit første mål i FREM-trøjen til slutstillingen 3-2.

På lørdag venter en modstander langt fra de trygge rammer i Valby Idrætspark. FC Sydvest, som hører hjemme i Tønder i Sønderjylland, tager imod i denne sæsons næstsidste runde af Kvalifikationsspillet. FC Sydvest kæmper for overlevelse i 2. Division. De ligger på 8. pladsen med 33 point og en målscore på 41-47 – to point over nedrykningsstregen. Mandag vandt FC Sydvest 3-1 på hjemmebane over Dalum. FC Sydvest har på hjemmebane vundet 5 kampe, spillet 3 uafgjorte og tabt 8. Silas Songani er FC Sydvests topscorer med 12 sæsonscoringer. Inden mandagens sejr over Dalum havde FC Sydvest ikke vundet i tre kampe.

FREM har mødt FC Sydvest 4 gange. FREM har vundet tre og spillet en enkelt uafgjort. De to hold mødte hinanden to gange sidste sæson. Her vandt FREM 2-0 i opgøret på Valby Idrætspark på mål af Daniel Holm og Kristian Geertsen. Opgøret i Tønder endte ligeledes 2-0 til FREM. Her scorede Hamid Khalidan og Adam Jakobsen FREMs mål.

FREMs sejr over Vejgaard betyder, at de med endnu en sejr på lørdag kan være sikre på at ende på førstepladsen i Kvalifikationsspilet. Både Hillerød og Slagelse tabte deres kampe, så FREM har nu endegyldigt hægtet Slagelse af i kampen om førstepladsen. Hillerød har stadig håb – de ligger dog med 35 point 4 point efter FREM, der har 39 point.

Vil du gerne være med til at fejre en mulig førsteplads, men kan du ikke rigtig overskue, hvordan du skal komme til Sønderjylland? Så frygt ej. Der sendes nemlig hele to busser over bælterne, så du kan blive fragtet trygt – og i godt selskab – både frem og tilbage.

Paulis Rødder arrangerer ”Røddernes rullende sommerfest”. For 350 kroner får du plads i bussen samt fri bar i øl og sodavand. Der er i skrivende stund fire pladser tilbage, så du må hellere skynde dig, hvis du vil med. Der er afgang fra klubhuset, og mødetidspunktet er 08:30. Tilmelding og betaling skal ske på telefon 23 74 06 84. Mere information kan findes her: https://www.facebook.com/events/177196349851555/?active_tab=about

BK Frem Support arrangerer også bustur. Det koster 1000 kroner at komme med. Til gengæld får du en hel weekendtur, der byder på forskellige arrangementer i Tyskland. Tilmelding skal ske på telefon 60 71 81 52. Bussen afgår fredag og vender snuden mod Sydhavnen igen søndag. Mere information kan findes på BK Frem Supports Facebook-side.

Som du nok kan se, er der kun gode grunde til at tilbringe din weekend i selskab med godtfolk og verdens bedste fodboldhold. Udover at du er sikret en weekend i godt selskab, er du også sikker på, at du ikke går glip af festen, hvis FREM skulle sikre førstepladsen i Kvalifikationsspillet. Den sidste og ligeså væsentlige grund til, at du skal se FREM på lørdag, er, at det er næstsidste chance for at opleve stjernerne i aktion, inden 2. Division går på en alt for lang sommerferie. Så grib knoglen og meld dig til en af ovenstående busture, før der bliver udsolgt.

God kamp!

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden kan sætte
Vi vil kæmpe vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd


Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk