Sejr i Hillerød

Så er vi halvvejs gennem træningskampene frem mod turneringsstarten den 9. marts. Dagen bød på en træningskamp mod Hillerød, et hold som FREM ikke har været særlig heldig mod i turneringen hidtil.

Hillerød begyndte kampen bedst, da de lagde et aggressivt pres på FREM, som ikke helt virkede klar fra kampens begyndelse. Hillerød kom da også foran i det 12. minut, da Essam Salamoun løb igennem det centrale forsvar og udplacerede Jesper Næsby i FREM-målet.

FREM vågnede til dåd og satte sig efterhånden på kampen og fik da også udbytte af det i det 24. minut, da Kenneth Thinter tog et langt hurtigt træk med bolden op ad banen, og på kanten af feltet spillede han kort til Tonny Adamsen, som lagde bolden fladt på tværs til Benjamin Warlo ved fjerneste stolpe. Han sparkede bolden behersket hårdt i mål.

Bare fem minutter senere kom FREM foran, da Gorm Hansen spillede Daniel Anusic fri på kanten med en dyb stikning. Anusic sendte bolden ind foran mål, hvor Beran Camili firsttimede bolden i mål.

Efter føringsmålet havde FREM yderligere muligheder for scoring. Størst var en til Benjamin Warlo som alene med keeperen kunne se sit hovedstød havne i sidenettet.

FREM skiftede lidt spillere i pausen, men virkede stadigvæk en tand bedre end Hillerød. Det blev også til en del angreb, men i mål ville bolden ikke, selvom Daniel ‘Elly’ Pedersen havde en stor mulighed, hvor bolden blev tacklet til hjørnespark. Der var også muligheder til Marius Finsen og Mads Julø.

I den anden ende havde Hillerød faktisk en kæmpe chance på et kontraangreb, hvor en Hillerød-spiller blev spillet fri af en FREM-spiller, som snittede bolden. Heldigvis for FREM sparkede den frie Hillerød-spiller bolden over mål.

Kampen sluttede med en FREM-sejr, og næste kamp er allerede på tirsdag, hvor en stime træningskampe på hjemmebane indledes. Første gæst er Herlev, der kommer på besøg tirsdag kl. 17:30.

FREMs opstilling i 1. halvleg:

Jesper Næsby 

Daniel Anusic, Kristoffer Dirksen (anf.), Andreas Horsebøg, Kenneth Thinter

Gorm Hansen, Frederik Roepstorff, Victor Christiansson, Beran Camili

Benjamin Warlo, Tonny Adamsen


FREMs opstilling i 2. halvleg

Jesper Næsby 

Daniel Anusic (Mikkel Andersson 60.), Kristoffer Dirksen (anf), Andreas Horsebøg, Kenneth Thinter

Ibrahim Badran, Frederik Roepstorff (Marius Finsen 60.), Victor Christiansson, Mads Julø (prøve)

Daniel ‘Elly’ Pedersen, Benjamin Warlo (Alain (prøve) 65.)

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk