Selv om Aarhus Fremad er en svær modstander og formentlig også en kandidat til oprykning, så føler man alligevel en vis skuffelse efter kampen, for vi har helt klart leveret bedre spil i dette efterår end der blev vist i går.
Frem havde tre vigtige spillere på skades listen, Egzon Zeqiri, Lorent Callaku, og Andreas Hermansen, og som første halvleg skred frem så virkede Tobias Noer ikke helt klar, og han blev da også skiftet tidligt ud.
Efter en rolig start overtog Aarhus F. Spillet, og begyndte at skabe chancer, FREM havde svært ved at vinde duellerne, mod de fysisk stærkere Århus spillere, og så havde FREM dels en del fejlafleveringer, samt en del panik sparken væk.
Efter 25 minutters spil gik det galt for FREM, Aarhus F. opfangede bolden uden for feltet og den blev sparket ind omkring det lille felt, her stod der op til flere spillere frie og en af dem, Anders Holvad sparkede bolden i mål.
Efter en halv times spil havde FREM så sin første chance i kampen, da Salieu Drammeh slap fri på baglinjen og spillede på tværs, desværre lå bolden bag Malthe Karsberg.
Kort efter slap Salieu Drammeh fri efter nogle finurlige driblinger og valgte denne gang at afslutte selv, men bolden blev på flot vis reddet af Århus keeperen. Kort før pausen sendte FREM et hovedstød direkte på Aarhus F. målmanden
Inden FREM var kommet i gang i anden halvleg var man bagud 0-2 da Anders Holvad på faktisk nydelig vis driblede sig igennem FREMs forsvar og sendte bolden i mål.
Så blev det lidt for meget for FREMs træner, ud røg Jonathan Mathys, og Tobias Noer som ikke begge stort set ikke havde fået noget til at fungere og på banen kom Benjamin Warlo, og Mads Gernsøe, altså en rimelig offensiv udskiftning.
Udskiftningerne hjalp dog ikke ret meget, for FREM fik ikke rigtig produceret noget og faktisk var Aarhus F tættere på 3-0 en FREM på en reducering i hvert fald indtil det 71. minut hvor det lykkedes Salieu Dramme at scoret et mål, der meget lignede dem han scorede mod Lyngby.
FREM fik aldrig sat et afgørende pres ind, og formåede dermed ikke rigtig at skabe de helt store chancer i resten af kampen, Aarhus F. fik et par kontra chancer som FREM fik lukket godt ned, og dermed endte kampen med et enkelt måls nederlag, efter en kamp hvor spillet ikke rigtig hang sammen, og mange FREM spillere havde det svært over for de fysisk stærke forsvars og midtbane spillere.
Søndagens kampe kan afgøre om FREM rykker under stregen, og sejre i de to næste turneringskampe er bidende nødvendigt da rækken ser ud til at blive en meget jævn affære, så mød op og støt holdet mod Thisted på lørdag hjemme i Valby kl. 14:00
Inden da spiller FREM pokalkamp ude mod Brønshøj på tirsdag kl. 19:00, kampen er udsolgt og der er kun adgang med forud købte billetter. Har man ikke været heldig at få billet kan den live streames på https://pokalturnering.dk/livestream med forbehold for om teknikken virker.
For kampfakta, besøg Steen M. Bjerres side på http://fodboldstatistik.com/#/match/6095
Foto Claus M. Hansen