Efter 2 nederlag i turneringen og et nederlag i pokalturneringen var det tid for at FREM skulle revanchere sig, og modstanderen Lyseng som FREM tidligere har haft et godt tag på. Men FREM har i de første kampe haft problemer med at score og lukke “nemme” mål ind noget der skal løses ellers bliver det igen en lang kedelig sæson

FREM fik sig lidt af en forskrækkelse efter 4 minutters spil da bolden blev hamret på overliggeren efter et indlæg hvor FREM ikke fik bolden ordentlig væk.

Kort efter fik FREM en kæmpe mulighed da Salieu Drammeh snød sin oppasser da FREM fik etableret et kontra angreb. Salieu spillede i dybden til Egzon Zeqiri i noget der bestemt lignede offside. Desværre diskede Lysengs keeper op med en stor redning da FREM spilleren forsøgte at placere bolden uden om ham.

Tiden gik og der skete meget lidt i kampen, FREM producerede meget lidt offensivt når det endelig skete kom det fra Salieu Drammeh, og det var da også ham der havde en kæmpe mulighed i det 35. minut da han slap fri i venstre side tog et par driblinger ind mod midten og afsluttede med et skruet skud. Desværre tog bolden ydersiden af opstanderen.

Fem minutter senere gik det galt for FREM, et dumt boldtab i en opspil situation gav Lyseng et kontra mulighed og da flere af forsvarsspillerne var fanget omkring midterlinjen så det nemt ud da bolden blev spillet ud i højre side til Anders Jensen som sendte bolden i mål.

2. halvleg blev nok noget at det mest jammerlige jeg har set længe, FREM producerede stort set intet andet end fejl afleveringer og de få chancer der var, var til Lyseng på et langskud og et par frispark.

Det blev til endnu et nederlag, og denne gang mod det svageste af de hold vi har mødt i denne sæson, og det er skuffende og frustrerende at se at spillet overhoved ikke hænger sammen . Specielt 2. halvleg var spillemæssigt en katastrofe, og det nærmest lyste ud af spillerne at de ikke troede på at de kunne vende skuden.

FREM har nu en uge til at sunde sig oven på kampen, og der bliver rigtig meget at arbejde med for trænerteamet, bl.a. hvordan den enlige angriber kommer mere med i spillet for det er svært at score mål når men ikke får bolden. Men det halter også gevaldigt på det mentale plan.

Næste lørdag kommer Vejgaard forbi Valby kl. 14:00, det bliver forhåbentlig meget bedre end denne rundes kamp. Har man lyst til mere fodbold spiller FREMs u/23 (2. hold) allerede på tirsdag hjemme kl. 18:00 mod B 1903

3. Division 3. runde 2023/24

IF Lyseng-FREM 1-0 (1-0)
1-0 Anders Jensen (41)

FREMs opstilling

Viktor Anker

Philip Oslev (76, Jacob Iskov), Rasmus Grønne Jensen, Emil Schou Jørgensen, Gustav Overgaard Hansen

Sylvester Seeger-Hansen (46, Oliver G. Hansen), Daniel Warmbach, Tobias Noer (72, Marcus Teglers), Egzon Zeqiri, (56, Mikkel Foged Hansen), Salieu Drammeh

Kristian Lindberg (56 Lucas Lodberg)

Ubenyttede reserver: Alexandar Spasojevic og Rasmus Nilsson (RM)

Advarsler:
Philip Oslev (57)
Jacob Iskov (82)
Daniel Warmbach (95)

Dommer: Faruk Iriskic, Odense

Tilskuere: ca. 125

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk