FREM havde Lyseng i sin hule hånd igennem det meste af 1. halvleg, alligevel blev sejren hevet hjem med stort besvær. FREM havde ellers givet genvalg til samme 11 som startede mod Holstebro, der var dog et par ændringer på bænken.

Gæsterne fra Lyseng fik en ualmindelig skidt start og virkede generelt slet ikke klar til mødet med FREM som pressede Lyseng til den ene fejl efter den anden fra kampens start. Det var også FREM der havde kampens første mulighed efter få minutters spil da Salieu Drammeh sparkede på mål, men Lyseng’s målmand fik bokset bolden væk.

Kort efter i det 3. minut var FREM farlige igen Philip Oslev sendte bolden ind foran mål men bolden blev sparket væk for næsen af Egzon Zequiri af en forsvarsspiller som samtidig ramte sin egen målmand.

Efter en total FREM dominans i de første 11 min af kampen kom FREM foran, Philip Oslev modtog bolden i højreside headede videre til Lucas Lodberg som i første omgang faktisk var på skudhold, men valgte et kort træk mod midten af feltet, her overlod han bolden til Sylvester Seeger-Hansen som hamrede bolden i mål.

Jublen var stor og blev endnu større to minutter senere, Lucas Lodberg sled sig fri i højre side og driblede mod mål, spillede på tværs til en helt fri Salieu Drammeh som sendte bolden i mål.

Når man fører 2-0 efter 13 minutters spil mod et ekstremt svagt spillende Lyseng hold så skal det udnyttes og FREM havde mulighederne til det, men udnyttede dem ikke, i stedet begyndte Lyseng at rører på sig og to gange måtte Viktor Anker redde hovedstød på stregen.

Mod halvlegens slutning viste Lyseng virkelig tænder, og i det 41. minut efter lidt passivt forsvarsspil sparkede Jonas Berwald en lidt tilfældig bold i feltet i mål. Kort efter kunne Lyseng have scoret igen da et indlæg passerede igennem FREMs målfelt. FREM fik en kontra mulighed ud af det hvor Salieu Drammeh tog en lang tur fra egen banehalvdel op til modsatte ende, afdriblede et par modstandere og sparkede på mål, men bolden blev rettet af og endte på den ene opstander.

Korte efter i dommerens tillægstid spillede Daniel Warmbach, Egzon zeqiri fri i feltet på en dyb stikning, men Lysengs målmand fik reddet FREM spillerens skud med en fodparade. Halvlegens sidste mulighed var også til FREM, Salieu Drammeh fandt Egzon Sqiri med en tvær pasning, men afslutningen gik over mål

2. halvleg startede egentlig ganske godt for FREM, inden for de første minutter havde bl.a. Lukas Lodberg to skud på mål, det første blev reddet, mens det andet tog opstanderen.

Så var festen også nærmest forbi for FREM som nærmest blev presset af et Lyseng hold som nærmest var forvandlet, og havde en stor mulighed hvor Viktor Anker måtte helt ud af feltet og redde med en glidende tackling. Lyseng havde også et hovedstød som Viktor Anker måtte redde på stregen

FREM havde et par kontra chancer, bl.a. slap Egzon Zeqiri fri i venstre side og efter en dribling sparkede han hårdt på mål, men Lyseng,s målmand fik reddet til hjørnespark.

FREM burde have været foran med flere mål, men helt unødvendigt fik Lyseng udlignet i det 75 minut hvor et langt indkast blev forlænget til Mads Frandsen som passerede Viktor Anker med et hovedstød.

FREMs lidt passive forsvarsspil var efterfølgende ved at koste mål, men FREM kan også kaste lange indkast, det beviste Rasmus Louie Larsen i det 89. minut. Hovedstøddet blev forlænget videre ind i feltet hvor to FREM spillere stod frie, en af dem Gustav Overgaard Hansen sparkede bolden i mål.

Det var tæt på at Oliver Gindeskov Andersen i kampens overtid kunne have sluttet sin tid i FREM (i denne omgang) med et mål, da Zamir Aliji spillede på tværs, og Oliver havde nok også nået bolden hvis ikke den lige snittede en Lyseng spiller på vejen.

Kampen sluttede med en 3-2 sejr efter en underholdende, nervepirrende, og lidt for spændende kamp. Resultataet betyder at FREM selv om der er en kamp tilbage i dette efterår slutter i top tre, faktisk kan FREM ende på alle tre pladser alt efter Vejgaards resultat søndag, FREMs eget resultat i sidste kamp mod Vejgaard og resultatet af VSK Århus og Holstebro, FREM skal dog nok mest af alt koncentrere sig om sin egen kamp som spilles enten på Vejgaards egen bane (spar Nord Arena) eller på kunstbanen i Gistrup, hvilket det formentlig ender med, den kamp spilles lørdag den 18. November kl. 13:00

3. division grundspil 15. runde

FREM- IF Lyseng 3-2 (2-1)
1-0 Sylvester Seeger-Hansen (11)
2-0 Salieu Drammeh (13)
2-1 Jonas Berwald (41)
2-2 Mads Frandsen (75)
3-2 Gustav Overgaard Hansen (89)

FREMs opstilling
Viktor Emil Anker

Philip Oslev (21, Alexandar Spasojevic), Rasmus Grønne, Gustav O. Hansen, Rasmus Louie Larsen

Lucas Lodberg, Daniel Wambach, Sylvester Seeger-Hansen(90+2 Jacob Iskov), Tobias Noer (78, Zamir Aliji), Salieu Drammeh (90+2, Marcus Teglers)

Ezgon Zeqiri (78, Oliver G. Andersen)

Advarsler: Ingen til FREM

Dommer: Daniel Kühn Christiansen, Ålborg

Tilskuere 1065

Foto Claus M. Hansen

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden kan sætte
Vi vil kæmpe vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd


Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk