RobinHus i Valby & København SV har efterhånden været en fast del af FREMs Erhvervspartnere i flere år, og det er derfor rigtig glædeligt, at aftalen nu forsætter til sommer.
”Rico Juhl og RobinHus er fantastiske at have med i FREM og meget aktive i vores Erhvervsnetværk, hvor vi har en rigtig god dialog og interesse i udviklingen af vores lokalområde. Så det er rigtigt dejligt, at vi nu forsætter dette gode samarbejde,” fortæller FREMs formand Per Jakobsen
”Som lokal ejendomsmægler i Valby og København SV synes jeg, det er enormt vigtigt at støtte og bakke op omkring det lokale foreningsliv, som er enormt vigtigt for en by og dens beboere. Boldklubben FREM gør et kæmpe arbejde for at tilbyde folk fra Valby og Sydhavnen – i alle aldre – nogle gode rammer for at dyrke sport og mødes med hinanden til f.eks. fodbold på stadion i weekenderne. Det er derfor, jeg er stolt over at være med som sponsor af klubben og har valgt at forlænge aftalen, så FREM kan fortsætte deres gode udvikling og resultater,” udtaler Rico Juhl, RobinHus Valby & København SV.
Hvis du skal sælge din bolig, så benyt RobinHus Valby & København SV som din ejendomsmægler; så er du med til at støtte Boldklubben FREM!