Der er stor glæde i Sydhavnen: forsvarsspilleren Gustav O. Hansen har skrevet under på en ny treårig aftale med Boldklubben FREM. Kontrakten løber helt til udgangen af 2029 – og dermed er en af klubbens vigtige profiler sikret i rødblåt mange sæsoner frem.

“Vi er rigtig glade for, at Gustav bliver hos os. Han har taget store skridt, og han er præcis den type spiller, vi vil bygge videre på – en der både udvikler sig selv og løfter alle omkring sig. Det er en dag, vi glæder os over i FREM,” siger Peter Lassen, sportschef i Boldklubben FREM ApS.

Glæden er gensidig hos Gustav O. Hansen:

“Efter mere end tre år og snart 100 kampe med vores logo på brystet har jeg følelsen af at være blevet en ægte fremmer. Det er dén her klub, jeg vil repræsentere, dén her trøje, jeg vil bære, og de her fans, jeg vil kæmpe for. Så simpelt er det,” siger Gustav O. Hansen.

Også cheftræner Patrick Birch Braune er godt tilfreds med nyheden:

“Gustav er en dygtig spiller med et rigtig godt hoved, og vi tror på, at vi sammen kan gøre ham endnu bedre. Derfor er vi også glade for den tillid, han viser os ved at vælge at fortsætte her. Vi glæder os til at arbejde videre med ham,” siger Patrick Birch Braune.

“En aftale af den længde siger noget om, hvor vi vil hen. Vi bygger et hold med kontinuitet – og der er Gustav en del af fundamentet. Det er vi stolte af,” slutter Peter Lassen.

FREM ønsker Gustav stort tillykke med den nye aftale.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Links

Info

Privatlivspolitik

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

Ægte København - Sammen er vi stærkest * Altid for æren - Aldrig for magten

Kontakt Information

Boldklubben FREM 

CVR 56778519

Tlf. :+45 40 14 94 69

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10 – 16

Tirsdag kl. 10 – 17

Torsdag kl. 10 – 16


kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk