Kort før jul og nytår gik vi i luften med et nyt partnerkoncept. Udover at være bydelens fodboldflagskib vil vi også være centrum for bydelens erhvervsdrivende. Vi vil bevise, at fodbold og forretning sagtens kan være i samme stue, og at denne kombination rent faktisk kan skabe værdi for din virksomhed.
Erhvervsklubben FREM skal være bydelens foretrukne erhvervsnetværk, og vi vil rigtig gerne i kontakt med alle virksomheder, som kan se sig selv som en del af et historisk sportsbrand og et stærkt erhvervsnetværk.
Mulighederne som partner i Boldklubben FREM er mange. Vi kan tilbyde alt fra et stærkt lokalt forankret erhvervsnetværk til værdifuld eksponering på Valby Stadion. Tjek vores partnerkoncept ud for komplet overblik over de muligheder, der er.
Alle virksomheder er forskellige og med forskellige ønsker og behov. Måtte din virksomhed stå med et ønske eller en ide, som ikke er en del af partnerkonceptet, er vi selvfølgelig altid friske på at drøfte dette. Vi har igennem tiden lavet en del sjove, anderledes og værdiskabende tiltag.
Vi ser frem til mange sjove, spændende og værdifulde oplevelser på fodboldbanen og i Erhvervsklubben FREM i 2020!
Kontakt partneransvarlig Simon Kristensen på tlf. 22570400 eller på mail sk@bkfrem.dk for yderligere information omkring mulighederne.”