Boldklubben FREM og Philip Oslev er blevet enige om en forlængelse af kontrakten. Philip har spillet en central rolle i vores succesfulde sæson og har vist sig som en uundværlig del af holdet med sine stærke præstationer.
Martin E. Jensen fra Sportsudvalget i FREM fortæller om forlængelsen:
– Philip har været en stor del af den flotte sæson, vi har haft, hvor han har leveret uge efter uge. Philip er en spiller, som altid giver sig 100 procent, og som man altid kan regne med. Philips forcer i det defensive kommer til at være mindst lige så vigtige i næste sæson, hvor niveauet af modstanderne bliver en tak højere.

Philip Oslev fortæller om forlængelsen:
– Mit første år i klubben har været fantastisk og jeg er super glad for at forlænge min tid i BK Frem. Det er en fantastisk gruppe spillere vi har fået samlet, og krydret med den altid sublime stemning og støtte fra vores fans går vi en spændende sæson i møde!
Efter ankomsten fra Skovshoved i sommeren 2023 er det blevet til 23 kampe for Philip.
Vi ser frem til at følge Philips fortsatte bidrag til holdet og glæder os til at se ham bringe sin dedikation og styrke ind i næste sæson.
Læs mere om Philip: http://fodboldstatistik.com/#/player/879