Boldklubben FREM vokser på medlemssiden. Vi runder 1100 medlemmer, hvor det især er vores ungdom, der vokser, men også flere støttemedlemmer bakker op omkring klubben – det er dejligt.

Grunden er blandt andet, at de mange unge mennesker har savnet fodbolden og fællesskabet under corona-nedlukningen, og landsholdets succes ved EM motiverer også flere til at spille bold.

FREMs nye status som licensklub er også del af succesen, så godt gået til vores træner og ledere!