Snart er det en af sæsonens helt store dage! Den 5. april spiller BK FREM mod Fremad Amager i årets første hjemmekamp – og vi har planlagt en fest på kampdagen, i ikke vil gå glip af!
I forbindelse med kampdagen får vi blandt andet besøg af Carlsberg, fra kl. 12:00-14:00, der kommer for at fejre relanceringen af den ikoniske Tuborg Squash. Den velkendte appelsinsmag har nu fået tre nye sukkerfri varianter og et nyt design!
🎉Det kan du opleve:
- Sjove aktiviteter fra Carlsberg for både børn og voksne
- Smagsprøver på de nye Tuborg Squash-varianter
- En fantastisk stemning inden kampstart
Mens Carlsberg underholder, kan du fra kl. 12.00 til 14.00 nyde en lækker buffet i Café BK FREM, drevet af Hannah. Her kan du sætte tænderne i et koldt bord med fiskefilet, flæskesteg, æg og rejer – og meget mere!
💰 Pris: 100 kr. for hele buffeten, så du klar til kamp! Ingen tilmelding – betaling sker på dagen.
Derudover kan du købe kolde øl og kaffe ved siden af, så du får den perfekte start til kampen. Tag plads i caféen og nyd maden – lige ved siden af Carlsbergs aktiviteter!
Kom i god tid, tag venner og familie med, og vær med til at kickstarte kampdagen med fodbold, god mad og godt fællesskab!
Vi glæder os til at se jer på stadion! ⚽🍊
