U13 Pokal: Boldklubben FREM 7 – 3 Slagelse B&I

Efter sidste weekends kamp som U13 på imponerende vis vandt 8-0 over FA2000 – hvor FA2000 efterfølgende, højst overraskende, har valgt at køre en protest på – skulle U13 onsdag spille pokalkamp mod Slagelse B&I, som til daglig gør sig i Liga 2 pulje A.

På papiret var vores U13 underdogs, men det kunne på ingen måde ses på banen. FREM sætter sig fra første fløjt på kampen og giver ikke meget væk i 1. halvleg og kreerer den ene chance efter den anden, hvilket også gør, at vi fuldt fortjent fører 4-0 efter 1. halvleg.

I 2. halvleg bliver der roteret en smule, hvilket gør, at Slagelse får to hurtige mål og begynder at kunne lugte et comeback, men igen viser drengene imponerende moral og sætter sig igen på kampen.

Kampen ender med en 7-3 sejr til Boldklubben FREMs U13, og i næste runde af pokalen venter endnu et Liga 2, pulje A hold, i form af HIK. Kampen spilles efter planen lørdag d. 30. oktober.

U13 Liga: A27 2 – 8 Boldklubben FREM

Efter den meget stærke pokalkamp om onsdagen mod Slagelse B&I, skulle U13 igen spille Liga-kamp. Denne gang stod den på en udebanekamp mod A27, som inden da havde fået en fremragende start på sæsonen, men vores drenge gik ind til kampen med høj selvtillid og tro på egne evner. Efter en fremragende 1. halvleg fører vi 0-2 ved pausefløjt, men det skulle blive endnu bedre.

Fra 2. halvlegs start sætter vi os på kampen, og efter 10 minutter har vi scoret 4 kasser og fører derfor 0-6. Kampen ender med en flot 2-8 sejr og viser, at det er et rigtig spændende hold, der er ved at blive spillet sammen.

U13 Future-holdets kamp blev desværre aflyst, da FA2000 desværre havde valgt at trække sig fra mesterrækken.

U14 Mester: Boldklubben FREM 3 – 0 Hellas

U14 Liga-holdet havde friweekend, da weekendens kamp er rykket til på mandag, men U14 Future-holdet skulle bygge videre på den imponerende start, de indtil videre har fået i turneringen. Denne gang skulle de hjemme møde Hellas.

Spillet bliver i 1. halvleg en smule rodet, uden at vi giver noget væk, og vi kreerer også en masse chancer uden at score på disse. Ved pausefløjt står den 0-0, men der har stået FREM på stort set det hele.

Da man går ind til 2. halvleg, fortsætter dominansen, men uden at vi får hul på bylden. Man frygter på daværende tidspunkt, at det vil blive en af de kampe, hvor man bare ikke kan få den ind, men efter en fremragende solotur og et spark ude fra 25 meter scorer FREM et fantastisk mål. Hellas kreerer ikke det store, og vi fortsætter med at trykke på. Kampen ender med en overbevisende 3-0 sejr til FREM, som ikke er et mål for lidt.

U15 Liga: Boldklubben FREM 0 – 2 GVI

Vores U15 har haft det meget svært efter oprykningen fra mesterrækken til Liga 2 i efteråret. Truppen lider stadigvæk meget af den massive afgang, den fik efter sidste efterårs manglende oprykning. Søndag skulle man så op mod GVI, hvor der var flere opmuntrende tegn. Efter en hæderlig arbejdsindsats ender FREM U15 med at tabe 0-2 i en tæt kamp.

U17 Øst: Vanløse 0 – 1 Boldklubben FREM

Vores U17-drenge var i Vanløse fredag og spiller på en meget gammel kunstbane. Hverken vi eller de spillede særlig godt fodbold, og der blev mere spillet med skinnebenet end med fødderne. Vi scorer et flot mål i midten af 1. halvleg, som også skulle blive kampens eneste, da vi ellers holder Vanløse fra at komme frem til de store chancer. Kampen ender med en 0-1 sejr til FREMs U17.

U19 Øst: Boldklubben FREM 1 – 0 Lyngby

På opvisningsbanen skulle FREM U19 op imod Lyngby, hvor man skulle have lidt oprejsning efter sidste weekends nederlag på 4-0. Banen var lige vandet efter lidt regn fra morgenstunden, da solen begynder at skinne og giver perfekte betingelser for en rigtig god fodboldkamp. I en meget lige 1. halvleg, hvor Lyngby er mest på bolden, men FREM er farligst og skaber de største chancer. Lige inden pause kommer vi foran 1-0 på en fin omstilling.

2. halvleg står vi godt og leverer en meget disciplineret indsats, og det er vel kun manglende skarphed hos angriberne, der gør, at vi kun ender med at score en enkelt. FREM U19 vinder 1-0 hjemme mod Lyngby 2.

U23 Serie 1: B1908 3 – 1 Boldklubben FREM

Vores U23-hold skulle ude spille imod B1908, som topper rækken. Det skulle vise sig at blive lige så svært som forventet. Allerede efter 1 minut kommer vi bagud på en fejl. Efter 12 minutters spil får vi udlignet, men et dumt frispark, som også giver gult kort og dermed ud 10 minutter, gør, at B1908 scorer til 2-1 inden pausen.

I 2. halvleg får B1908 et straffespark, som de scorer på, og vi brænder desværre også et og kommer aldrig ind i kampen igen, blandt andet grundet 3 dumme gule kort, som gør, at vi spiller stort set hele 2. halvleg i undertal. Kampen ender 3-1 til B1908.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk