På en iskold lørdag aften var scenen sat for en festlig aften for 1.holdet og staben omkring, og Dagens Fremmer-koncept stod traditionen tro bag den vellykkede aften
Aftenens toastmaster og Dagens Fremmer-indsamler Mikkel, bød det veloplagte selskab velkommen over et glas champagne, og repeterede, hvordan Dagens Fremmer på en og samme tid kårer kampens bedste tværstribede med fidusbamsen og samtidig samler ind til et socialt arrangement for 1. holdet som styrker sammenholdet blandt nye og gamle spillere.
Årets sidste bamse blev herefter tildelt Daniel Warmbach, som dermed debuterede med fidusbamsen for hans indsats ude mod Vejgaard
Her efter var det tid til at få lidt godt i maven, og her bød menuen hos Restaurant Flammen i København på en kæmpe grillbuffet med et overflødighedshorn af lækkert kød, og et hav af diverse tilbehør, som blev skyllet ned med øl, vand, vin og drinks ad libitum
Middagen blev rundet af med kaffe og en overdådig kagebuffet som bl.a. bød på chokolademousse, softice, jordbærkage, risalamande og mange, mange andre søde lækkerier, som lystigt og med god samvittighed blev kørt ned efter en efterårssæson, hvor der har været fuld fokus på kost og form.
Efter dessert slentrede selskabet videre til en bar i hjertet af indre by, og her blev lørdag til søndag i takt med at humøret og stemningen steg som flasker & glas blev skyllet ned
En kæmpe TAK og klapsalve til alle jer der donerer en 10’er til Dagens Fremmer – det er jeres fortjeneste, at denne aften kunne lade sig gøre!
En aften, hvor spillerne og staben blev fejret! En aften, hvor de ALLE var Dagens FREMMER!
Vi glæder os til at se jer på lægterne igen, når fodboldtørken til foråret er slut, og vi håber på jeres fortsatte flotte opbakning til Dagens Fremmer så vi kan spare op og gentage succesen, når midlerne igen er store nok
Dagen derpå knus fra BK Frem Support
MRR/CMH