Kort før 1.holdets kamp mod Holbæk fik vi den triste besked, at Jim Voss er sovet ind efter længere tids sygdom.
Jims store indsats for FREM, hvor han blandt andet var formand fra 1999 til 2007, er uvurderlig, og så sent som i foråret blev Jim hædret med en 40–års nål, og han vil blive stærkt savnet i klubben.
Boldklubben FREM sender de varmeste tanker til Alice, Kim og Jan.
Vi vil ære Jim Voss’ minde til vores kommende hjemmekamp mod Vanløse.