
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Champions Cup 2023 U13 – 2011
12. august 2023 - 13. august 2023
200,00kr.Beskrivelsen stammer fra https://turnering.com/event/77?invite=eNozNjQEAAEvAJY
B1913 Champions Cup
Filosofien bag stævnet er at samle et bredt udvalg af klubber, således at I møder flere forskellige hold og niveauer i løbet af dagen og slutter af med kampe på A- eller B-niveau. En dag, hvor der er fokus på det sportslige og plads til masser af sjov og hygge, så jeres unger kan få lagt det sidste på formen og genfinde holdånden inden sæsonopstarten.
Dagen bliver for de fleste brugt både til forberedelse af efterårssæsonen og bare generelt som forberedelse eller rystesammentur for holdet. Angiv derfor niveau for jeres hold ved tilmelding, så vi får blandet niveauerne rigtigt i de indledende puljer.
Stævnet er et pokalstævne for maksimalt 32 hold fra hele landet og udlandet i U10, U11, U12 og U13 rækkerne + 16 hold i U8, U9, U14 og U15 rækkerne. Der tages hensyn til langvejsfra kommende hold i kampprogrammet i forhold til første spilletid. Vi spiller efter DBU Fyns regelsæt med små tilpasninger.
For U8, U9 og U10 drengene spilles der 5-mands med maks. 8 spillere pr. hold, hvor 2 kvartalsspillere er tilladt. Spilletid 1×12 minutter uden halvleg i den indledende runde og mellemrunden. Semifinaler og finaler spilles 2×10 minutter med halvleg. 5-mands kampene dømmes af DFU dommere.
U11, U12 og U13 drengene spiller 8-mands med maks. 11 spillere pr. hold, hvor 2 kvartalsspillere er tilladt. Spilletid 1×12 minutter uden halvleg i den indledende runde og mellemrunden. Semifinaler og finaler spilles 2×10 minutter med halvleg. 8-mands kampene dømmes af DFU dommere
U14 og U15 spiller 11-mands med maks 14 spillere pr. hold hvor 2 dispensationsspillere er tilladt. Spilletid 1x 30 minutter uden halvleg i indledende runde og mellemrunde. Semifinaler og finaler spilles 2×15 minutter med halvleg. 11-mands kampene dømmes af DFU dommere.
Holdene inddeles der i niveau blandede puljer. Efterfølgende spilles der A- og B-mellemrunder. Mellemrunderne vil foregå i 4 puljer, hvor I møder 3 hold, som I ikke har mødt i den indledende runde. Vinderen af hver af disse puljer går i semifinalen. Efter semifinalen spilles der kamp om 3.-4. plads og finale.