Boldklubben FREMs talentmiljø skifter navn.
Fremover hedder det FREM Akademi, hvor den engelske betegnelse Academy erstattes af den danske Akademi. Navneskiftet er en del af arbejdet med at skabe en mere ensartet identitet på tværs af klubbens platforme og kommunikation.
Selvom navnet ændrer sig, er ambitionerne de samme. FREM Akademi er fortsat rammen om udviklingen af klubbens spillere fra U10 til U19 med fokus på både fodbold, fællesskab og personlig udvikling.
Anders Broløs, sportslig ansvarlig i Boldklubben FREM, siger:
“Vi ønsker, at vores identitet hænger sammen på tværs af hele klubben. FREM er en dansk klub med stolte traditioner, og derfor giver det god mening, at vores talentmiljø også bærer et dansk navn. Det er et enkelt navneskifte, men det er samtidig med til at styrke den røde tråd i vores kommunikation.”
Talentchef Benny Juul Davidsen ser navneskiftet som en naturlig udvikling:
“Det vigtigste er selvfølgelig det arbejde, der foregår på træningsbanen hver eneste uge. Med navnet FREM Akademi får vi en identitet, der passer endnu bedre til den klub og det fællesskab, vi repræsenterer. Vores mål er fortsat at udvikle dygtige fodboldspillere og gode mennesker.”
Du kan allerede nu finde os på sociale medier under navnet FREM Akademi.
