Forsvarsspilleren Jonas Nørremark og Boldklubben Frem stopper samarbejdet.
“Jonas er en god ung forsvarsspiller og giver altid det bedste af sig selv både på og uden for banen. Det gør ham utrolig vellidt i hele klubben, og jeg har stor respekt for, at han både under René og nu Lasse har haft tålmodigheden og gjort en del for at få sit gennembrud på førsteholdet. Det har desværre ikke været nok, og der har været spillere på de positioner, der ofte spiller til nul og gør det godt. Så chancerne har ikke været mange. Jonas vægter at få lov at spille mere fast på nuværende tidspunkt, og det har vi forståelse for. Så vi ønsker ham alt det bedste,” siger Sportschef Dennis Poulsen.