Tirsdag den 9. september 2025 kl. 18.30 inviterer Boldklubben FREM til en spændende klubaften i klublokalerne. Alle medlemmer og venner af klubben er velkomne – og man må gerne tage en ledsager med.
Vi er stolte af at kunne præsentere F.C. Københavns cheftræner Jacob Neestrup som aftenens gæst. Midt i en travl periode med både Champions League-kvalifikationskampe og Superligaen har Neestrup afsat tid til at besøge FREM og fortælle om livet som træner i en af Danmarks største klubber.
Aftenen giver en unik mulighed for at komme helt tæt på maskinrummet i F.C. København. Jacob Neestrup vil blive interviewet af Per Wind, og undervejs vil der også blive plads til spørgsmål fra deltagerne. Spørgsmål kan indsendes på forhånd til perwindwind@gmail.com – og de vil blive stillet anonymt.

Menu og tilmelding
Der serveres klassikeren boller i karry til kun 100 kr.
Tilmelding og betaling skal ske senest søndag den 7. september via mail til bj@ellisprint.dk samt MobilePay på 22 70 17 71.
Vi glæder os til en hyggelig og lærerig aften i selskab med Jacob Neestrup og håber at se mange af jer i klubben.
Med venlig hilsen
F.O.B.s bestyrelse
