På FREMs årlige generalforsamling stiller bestyrelsen forslag om at stifte et kooperativt selskab. Det skal skaffe penge og gøre driften mere professionel. Men det skal være på en måde, så klubmedlemmer, trofaste sponsorer og tilhængere også kan være med og få indflydelse, siger FREMs formand, Per Jakobsen.
”Vi bliver nødt til at tage det her skridt for at komme videre som klub. Der er så meget potentiale og så mange muligheder, men vi får ikke udnyttet dem, så længe vi har en bestyrelse og frivillige, som alle har meget travlt med den helt basale drift,” siger han og konstaterer:
”Det kræver, at vi får både flere midler og nye kompetencer til klubben. Derfor foreslår vi at stifte et selskab.”
Andelsklubben FREM
Allerede på forrige års generalforsamling blev det besluttet, at bestyrelsen skulle arbejde henimod en selskabsdannelse. Og det arbejde munder nu ud i, at bestyrelsen beder generalforsamlingen om mandat til at stifte et kooperativt selskab.
”Vi har sat os sammen i en gruppe, der både bestod af folk fra bestyrelsen, af sponsorer, klubfolk og fans. Og så har vi fået hjælp udefra af nogle rådgivere, og det har ført til, at vi foreslår at lave et kooperativt selskab,”
Hvad er så et kooperativt selskab, spørger han og svarer selv:
”Altså en art andelsselskab, hvor alle med et hjerte for FREM skal kunne blive medejere, hvor ledelsen skal være demokratisk valgt og hvor målet med selskabet er at drive et økonomisk bæredygtigt selskab, hvor overskuddet snarere skal investeres i at udvikle selskabet end tages ud som udbytte til ejerkredsen.”
Ifølge formanden er det den rigtige løsning for en klub som FREM.
”Det er det, der passer til vores klub og vores værdier. Og det sjove er, at vi opdagede i arbejdet med det, at der faktisk er flere i og omkring klubben, der har erfaring med kooperative selskaber både som ansatte og medejere,” fortæller Per Jakobsen.
Investorer skal ville FREM
At selskabet skal være kooperativt, betyder dog ikke, at det ikke er åbent for investorer udefra, understreger formanden.
”Vi har både brug for kapital og kompetencer udefra. Så det her selskab er bestemt ikke lukket for eksterne investorer, heller ikke hvis de er fra udlandet. Men det skal være investorer, der vil være en del af vores fællesskab, og som vil klubben. Og det skal ikke køre helt adskilt fra klubben som de tidligere aktieselskaber.”
Hvad får de eksterne investorer ud af at gå ind i sådan et selskab? Normalt vil folk jo også bestemme, hvis de sætter penge i noget.
”De bliver først og fremmest en del af vores fantastiske fællesskab. Store virksomheder bruger en masse energi på at opbygge communities, men her kan man komme ind og blive en del af vores fællesskab, som tæller både unge og gamle, høj og lav. Det er altså noget andet end at købe aktier i Parken Sport & Entertainment. Investorer skal også have indflydelse, og vi håber jo faktisk på at finde nogle, som har kompetencer og erfaring, som kan hjælpe med at udvikle klubben.”
Hvordan skal bestyrelsen helt præcist sammensættes? Er det alle, der skal være med, eller dem der ligger flest penge?
”Den præcise sammensætning og selskabsform er ikke besluttet endnu, og det er noget, jeg håber, vi kan få hjælp til fra f.eks. Kooperationen, der er arbejdsgiverorganisation og interesseorganisation for kooperative virksomheder, og fra Supporters Direct, der støtter europæiske fodboldklubber med at inddrage tilhængere og lave kooperative forretningsmodeller. Der er mange forskellige muligheder f.eks. med forskellige aktieklasser. Jeg synes, at hvis man kommer med en stor pose penge, så skal man også have indflydelse. Det er også klart, at det ikke er alle, der kan sidde med i bestyrelseslokalet. Men jeg synes også, at klubben og tilhængerne skal sikres plads i bestyrelsen, fordi de repræsenterer de langsigtede interesser i FREM og har været med både i med- og modgang.”
Hvor skal pengene komme fra, FREM er jo ikke ligefrem en overskudsforretning?
”Selskabskapitalen skal komme fra investorer – både eksterne og de sponsorer, medlemmer og tilhængere, der går med. Omkring driften er ambitionen, at vi skal rejse penge i selskabet til at ansætte nogle, f.eks. en sælger, så driftsøkonomien bliver bedre. Der er masser af uudnyttet potentiale og forretningsmuligheder, som vi i dag ikke kan løfte med det frivillige setup. Forretningsmodellen er grundlæggende, at vi med en bæredygtig driftøkonomi og frisk kapital kan investere i eliteaktiviteterne, så vi får sportslig succes, flere tilskuere og dermed endnu bedre økonomi. Og så vi får bedre talentudvikling, som vi også kan tjene penge på. Det kræver nogle midler, vi kan investere, før vi får skabt en sund og bæredygtig fodboldforretning.”
Hvordan skal et evt. overskud fordeles?
”Den præcise selskabsform og organisering er ikke besluttet. Mit udgangspunkt er, at overskuddet skal geninvesteres i selskabet og i mere udvikling til gavn for fodbolden i Valby og Sydhavnen. Hvis der kommer et stort overskud, kan der måske godt udbetales noget i udbytte eller dividende, som det hedder i andelsselskaber. Men det er jo ikke afkast af investeringen, der skal være hovedmotivet for at investere i vores selskab, det sker jo nærmest aldrig i fodbold. Der vil klart være bedre afkast i andre brancher. Værdien for alle investorerne kommer af at blive en del af at opbygge og udvikle et unikt fællesskab i moderne fodbold. Og det fællesskab kan investorer ikke blive en del af ved at købe aktier alle mulige andre steder.”
