Salgschef hos Københavns Bustrafik, Lars Dalsgård, udtaler:
“Det er med stolthed, at vi nu kan offentliggøre, at vi her hos Københavns Bustrafik har tegnet en samarbejdsaftale med Boldklubben FREM løbende frem til 30. juni 2021.
Aftalen betyder, at vi her hos Københavns Bustrafik skal køre spillerbussen til 1. holdets udekampe samt løbende ad hoc opgaver.”
Salgschef hos Københavns Bustrafik, Lars Dalsgård, udtrykker glæde over den indgåede aftale og ser frem til at levere den bedste kvalitet og service til Boldklubben FREM og dermed være med til at yde 1. holdet den bedste optakt til udekampene.
Partneransvarlig i Boldklubben FREM, Simon Kristensen, supplerer:
“Da kontakten med Lars Dalsgård og resten af Københavns Bustrafik opstod, var det en no-brainer for os her i Boldklubben FREM, i forhold til at indgå en aftale. Vi deler mange af de samme værdier, og derudover er de lokalt forankret med kontor her i Sydhavnen. Vi ser frem til et positivt samarbejde.”
FAKTA OM KØBENHAVNS BUSTRAFIK
Største busselskab i Storkøbenhavn og råder over mere end 100 turistbusser i forskellige størrelser. Kendetegnende ved alle busser er blandt andet, at det er de nyeste modeller i bedste kvalitet.
Københavns Bustrafik har meget stor erfaring med at køre for rejsebureauer, forskellige virksomheder, foreninger, sportsklubber med mere i både ind- og udland.
Har rutinerede, dygtige og servicemindede chauffører, der står klar til at byde alle velkommen og bringe alle sikkert frem.