Den unge fremmer Niclas Coort rykkes permanent op på Boldklubben FREMs førstehold og er dermed klar til at repræsentere klubben i 3. division dette forår.
Niclas Coort er en dynamisk og alsidig spiller med en god fysisk pakke, der kan spille begge veje på banen og dække flere positioner.
Sportschef i Boldklubben FREM ApS Beran Camili fortæller her om Coorts oprykning til førsteholdet: “Coort har trænet med førsteholdet hele opstarten og har imponeret med sin indsats og kvalitet. Derfor bliver han nu en fast del af førsteholdstruppen. Vi er glade for at kunne fastholde en talentfuld spiller, der viser vejen fra ungdom til andetholdet og nu vores førstehold i FREM.”
Et stort og varmt velkommen på førsteholdet til Niclas Coort fra alle i Boldklubben FREM!
Husk, at du kan opleve Coort og resten af holdet til forårets første kamp på Valby Stadion på lørdag kl. 14.00. Hent din billet på Boldbillet nu.
