Vi skal byde velkommen til endnu en ny sponsor. Benny Pedersen fra Plastmontøren ApS, udtaler:
“Plastmontøren og Boldklubben FREM går begge efter en sund balance mellem tradition og udvikling. Som stifter af virksomheden – og ikke mindst gammel Valby-dreng – faldt det naturligt at se i retning af de lokale boldklubber for et muligt samarbejde, og der ligger FREMs værdisæt tæt op ad virksomhedens. Samtidig er der nogle fine visioner for den kommende udvikling af området og livet omkring Valby Idrætspark, så der ser jeg, at samarbejdet kan være til gavn og glæde for mange flere mennesker; både nuværende og kommende beboere i kvartererne omkring Valby Idrætspark.
Partneransvarlig i Boldklubben FREM, Simon Kristensen, supplerer:
“Det er glædeligt, at endnu en lokal virksomhed bliver en del af Erhvervsklubben FREM. Vi inviterede Benny ind i starten af året, og derefter blev vi ret hurtigt enige om, at et samarbejde gav god mening for begge parter. Vi er glade for den nuværende udvikling omkring erhvervsnetværket, og hertil ser vi frem til at samarbejde med Benny og Plastmontøren ApS.”