Boldklubben FREM har som tidligere informeret indført kontingentopkrævning via abonnement, hvor pengene trækkes automatisk på medlemmernes kreditkort. Det har været med stor succes og fået vores restancer på vores aktive medlemmer ned til tæt på 0 kr. Derfor vil vi nu tage næste skridt og implementere det for dig som passivt medlem.

Det er ikke et krav, men vi ser rigtig gerne, at du vil være med til at hjælpe os med at lette det administrativt og nedbringe resten af klubbens restancer.

Det har samme princip som PBS-betaling, så det vil sige, at vi som klub på ingen måde har oplysninger eller adgang til dine kontooplysninger. Dette tiltag sker allerede til den kommende opkrævning pr. 1. januar 2020.

Sådan fungerer det i praksis:

  • Første gang du skal opkræves modtager du en mail med et betalingslink. Det er derfor vigtigt, at vi har korrekt mailadresse til dig. Dette skal ske ved, at du sender en mail til kontoret på kontor@bkfrem.dk med oplysning af dit navn.
  • Fremover vil du blot få en mailadvisering om forestående betaling, mens selve kontingentet automatisk trækkes på kortet.

Hvad hvis du skifter betalingskort?

  • Skifter du betalingskort, får du automatisk en ny opkrævningsmail med et betalingslink, næste gang klubben udsender kontingent.
  • Når du betaler med dit nye kort, tilmeldes det automatisk til abonnementsbetalingen.

Med sportslig hilsen

Bestyrelsen
Boldklubben FREM

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret med hvad der sker i vores klub, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.