Hjemmekamp mod topholdet

Lørdag den 27. marts er der topkamp igen, når Jammerbugt FC kommer til Valby Idrætspark. Kampen fløjtes i gang kl. 15.00 og kan følges via stream på Ekstra Bladets hjemmeside.

Det er mindre end tre uger siden, vi sidst mødte Jammerbugt FCs tabeltoppere, så vi kender hinanden ret godt. Den omvendte kamp i Pandrup endte med en klar sejr til hjemmeholdet på 5-2 i en kamp, som sagtens kunne have fået et andet udfald, hvis vi havde kendt vores besøgelsestid især tidligt i kampen. Det gjorde vi ikke, og så gik det galt.

Nu er det Jammerbugt-spillernes tur til at krydse landet, og vi har ingen undskyldninger for ikke at være klar fra start og topmotiverede efter at få revanche.

En lille finale

Det er nummer 3 og 1 i tabellen, der mødes på Valby Stadions græs, og kampen kan godt ses som en lille finale i forhold til, om vi skal holde fast i haserne på Jammerbugt resten af foråret, eller om de slår et hul i toppen. Som stillingen er nu, er Jammerbugt FC 4 point foran os, og med B.93 midt imellem. Både vi og B.93 har spillet en kamp mere end JFC. Det vil derfor være af stor betydning at sende JFC hjem med et nederlag, så de ikke stikker af.

Statistikken er i den grad på gæsternes side, da Jammerbugt faktisk har 5 sejre i træk i indbyrdes opgør, og vi skal fire år tilbage til april 2017 for at finde seneste FREM-sejr. Den statistik kan vi passende nulstille lørdag.

Har René Henriksen og spillerne luret, hvordan Jammerbugt skal besejres? (Foto: Preben Pathuel)

er sigtekornet indstillet?

I sidste kamp i søndags mødte vi Holstebro på udebane, og vi havde et enormt spilovertag hele kampen. Det var nærmest spil til ét mål, men bolden ville ikke over stregen. Derfor måtte vi tage skuffede hjem, og ingen er mere skuffede end angriberne, som virkelig må være opsatte på at vise deres værd.

Ingen brænder chancer med vilje, og der skal nok komme hul på bylden. I Jammerbugt viste vi, at vi godt kan score, og det kan vi gøre igen.

Gæsterne fra Jammerbugt kommer også fra en 0-0-kamp, da det ikke lykkedes dem at nedbryde B.93 i deres indbyrdes topkamp i sidste weekend. Før det tabte de 1-0 til Thisted, mens vi selv tabte 2-0 til Dalum, så begge hold går sultne og ligeværdige på banen lørdag.

Tæt tabel

Det er tæt i toppen af tabellen, og det er også tæt i midten. En lang stribe hold har øjnene rettet mod top 6, og der er ikke plads til alle. Derfor er alle point vigtige, og der skal kæmpes for hver en centimeter på banen og hver en placering i tabellen.

Som nævnt er der 4 point op til førstepladsen, som indehaves af Jammerbugt, men der er samtidig kun 3 point ned til tre hold, som ånder os kraftigt i nakken på 4., 5. og 6. pladsen. Det kan hurtigt blive meget spændende i kampen om top 6.

Der er ingen hold i rækken, som ikke kan besejres, og det skal vi vise lørdag.

Andreas Lundberg runder 150 kampe for FREM, hvis han kommer på banen lørdag.

Støt klubben med støttebilletter

I den første hjemmekamp støttede fremmerne med et utrolig flot beløb via støttebilletter. Tusind tak for det!

Vi har støttebilletter igen til topkampen, og du finder dem på hjemmesiden via dette link: https://bkfrem.dk/billetter/

Der er lodtrækning om flotte præmier, og så går hele støttebeløbet direkte til klubben.

God kamp lørdag til alle – vi glæder os til at se jer igen snart!

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk