U14 Liga: Boldklubben FREM 6 – 1 BK Friheden

Mandag skulle vores U14 op imod Friheden, som havde fået en rigtig fin start på sæsonen. De første 10 minutter er FREM på hælene og har svært ved at spille sig ud af Frihedens pres, men efter en genialitet, som fører til 1-0-målet, skiftede momentum over på vores hænder. Vi kommer hurtig foran 3-0, inden Friheden laver en reducering inden halvleg.

I 2. halvleg sætter vi os totalt på kampen, og Friheden har vel ikke et reelt skud på mål. Sejren på 6-1 var fuldt fortjent og kunne med lidt mere skarphed sagtens have været større.

U23 Serie 1: Boldklubben FREM 6 – 2 Fremad Amager

U23 spillede en rigtig flot kamp hjemme tirsdag aften imod Fremad Amager. Efter en dominerende kamp ender det med en flot sejr til os på 6-2.

U14 Pokal: Slagelse B&I 0 – 5 Boldklubben FREM

Torsdag aften skulle vores U14 på en lang udebanetur til Slagelse, men det virkede ikke til at påvirke drengene synderligt. En FREMragende kamp, hvor der stod FREM på mere eller mindre det hele, spillede drengene. En kamp i højt tempo, god energi og masser af overskud. Efter 30 sekunders spil kommer vi foran på et fremragende mål, og derfra skulle det kun gå en vej. Vores U14-drenge spiller måske sæsonens hidtil bedste kamp og vinder overbevisende 0-5 mod et eller fint Slagelsehold. I næste runde står den på modstand af en noget anden kaliber, da KB/FCK venter i 1/8-finalen d. 30. oktober.

U14 Mester: AB Tårnby 1 – 5 Boldklubben FREM

En tur til Amager for U14 Future holdet for at spille mod AB Tårnby. I en rigtig stærk kamp, hvor der stod FREM på mere eller mindre det hele, ender det med en flot sejr på 1-5, som sagtens kunne have blevet større.

U13 Liga: Boldklubben FREM 3 – 0 GVI

U13 Ligaholdet skulle spille topkamp i mod GVI. Med god organisation og en stærk vilje til at få 3 point går U13 ind sætter sig på kampen. Ret hurtigt kommer vi foran 2-0 og kunne med lidt held have scoret et par stykker mere. Defensiven giver ikke mange chancer væk, og da vi senere hen scorer til slutresultatet 3-0, lukkes muligheden for, at GVI kommer tilbage i kampen.

U13 Mester: Boldklubben FREM 3 – 2 Østerbro IF

Også U13 Future skulle spille hjemme mod Østerbro IF. Ude på en langhåret, knoldet bane var forudsætningerne for flot og poleret fodboldspil der ikke, men det ændrede ikke på drengenes vilje til sejr. Kampen er meget lige og bølger frem og tilbage, og da Østerbro scorer en reducering til 3-2 bliver slutningen af kampen noget hektisk, men vi står godt imod og ender med at redde stormen hjem.

U15 Liga: Farum BK 9 – 0 Boldklubben FREM

U15 Liga holdet skulle på en svær udebane mod et godt spillende Farumhold, og det skulle blive lige så svært som forventet. Det ender med et stort nederlag på 9-0, og U15 har endnu første point til gode.

U14 Liga: Greve 0 – 6 Boldklubben FREM

Da A27 om lørdagen højst overraskende havde mistet point til Friheden kunne vores U14 Ligahold spille sig op på en 1. plads. Først ventede dog en kamp imod bundholdet fra Greve. Fra start af står der FREM på stort set det hele, men vi har i starten svært ved at få bolden i rusen. Da første mål kommer, er der dog ikke i tvivl om, hvilken vej kampen vil gå. Kampen ender med en flot 0-6 sejr, som ikke er et mål for stor. U14 ligger sig nu på 1. pladsen og har en målscore i de sidste 3 kampe på 17-1.

U19 Øst: Boldklubben FREM 0 – 2 Hørsholm-Usserød IK

Der var lagt op til en fantastisk fodbolddag ude på opvisningsbanen da først U19 og derefter U17 skulle spille. Desværre skulle resultaterne ikke vise sig at være, som vi håbede på. Først skulle U19 op imod Hørsholm-Usserød IK, som inden da toppede rækken suverænt. Det skulle vise sig at være en svær kamp, hvor vi ikke kreerer det store, og Hørsholm spiller en fornuftig disciplineret kamp. Det ender med et tæt 0-2 nederlag til os.

U17 Øst: Boldklubben FREM 3 – 5 Holbæk B&I

U17 skulle prøve at bevare den 1. plads, de havde inden kampen imod et rigtig fint Holbækhold. Det bliver en kamp med masser af mål, men desværre ikke det bedste forsvarsspil. Det ender med et nederlag på 3-5 til Holbæk B&I.

Ugens resultater for FREM Talent ender med 7 sejre, 3 nederlag og en samlet målscorer på 37-22.

Den kommende uges kampprogram for talenterne ser ud som følger:

Ons9/22/202117:45FREM, Valby IP, Julius Andersens Vej 7, 2450 København SVU15LigaFREM – Brønshøj BK
Fre9/24/202118:00Lillevang Idrætscenter, Snebærvej 16, 4000 RoskildeU13LigaKFUM BK, Roskilde – FREM
Lør9/25/202110:00FREM, Valby IP, Julius Andersens Vej 7, 2450 København SVU14MesterFREM – KB
Lør9/25/202112:00Kunst, HIK, Bregnegårdsvej 25, 2900 HellerupU13MesterHIK – FREM
Lør9/25/202112:00FREM, Valby IP, Julius Andersens Vej 7, 2450 København SVU15LigaGlostrup – FREM
Søn9/26/202112:00Farum Park, Farum Park 18, 3520 FarumU17ØstFarum BK – FREM
Søn9/26/202112:00Holbæk sportsby, Sports Allé 1, 4300 HolbækU19ØstHolbæk B&I – FREM
Søn9/26/202112:00Kunst, HIK, Bregnegårdsvej 25, 2900 HellerupU23Serie 1HIK – FREM

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk