Efter 3 smalle sejre var turen kommet til rækkens mest scorende hold Young Boys FD, og det var derfor interessant om FREM kunne holde nullet bagud, for offensivt var der vel ingen tvivl om at FREM nok skulle score et par mål mod det hold i rækken som havde lukket flest mål ind. Cheftræner Henrik Gundersen havde da derfor også valgt samme som gjorde det udmærket mod Avarta

FREM fik allerede fra kampens start store problemer mod Silkeborg holdet, de var hurtige og boldsikre og fik bremset FREMs opspil allerede omkring midten af banen. Der var derfor heller ikke mange chancer til FREM at skrive om, og for den sags skyld var der heller ikke mange Young Boys chancer.

Det var dog FREM der fik den første helt store mulighed, da Rasmus Louie Larsen stak afsted på et kontra angreb i venstre side og fi spillet på tværs til Lucas Lodberg, men afslutningen blev reddet af Young Boys keeper.

Kort efter var der en noget omdiskuteret sag, Frem fik etableret et kontraangreb hvor Lucas Lodberg var tæt på at slippe fri, men blev med ulovlig midler stoppet af Young Boys bagerste mand Simon Damgaard. Dommeren dømte korrekt nok frispark til FREM, men det undrede mange at kortet kun blev gult

Kort efter kom Young Boys fortjent foran, et svigt i venstre forsvarsside og bolden blev spillet hårdt på tværs af banen til Frederik Nedergaard som nærmest udækket fik prikket bolden i mål.

FREM skiftede et par spillere i pausen, men fik langt fra nogen ønske start på 2. halvleg, der var vel blot spillet et minut eller lign. da FREM tabte bolden på midtbanen og så var den gal i højre side hvor en Young Boys spiller slap fri spillede på tværs til en udækket Mads Zaar som sendte bolden sikkert i mål.

FREM begyndte at røre lidt på sig og fi udfordret Young Boys på fløjene, Salieu Drammeh virkede dog ikke helt klar efter sin sygdom. Det lykkedes FREM at reducere i det 55. min da FREMs topscorer Sylvester Seeger Hansen sparkede hårdt mod mål fra kanten af feltet, bolden blev rettet af og snød fuldstændig Young Boys målmand og trillede i mål.

Målet gav FREM mod på mere og så var det FREM der fuldstændig overtog kampen i hvert fald for en periode, og FREM havde flere gode angreb, og et par hovedstøds forsøg fra Rasmus Grønne som faktisk headede over selv om han var helt udækket. der var også hovedstødsforsøg fra Emil Schou men også over.

Frem havde en kæmpe mulighed da Salieu Drammeh slap fri i feltet på baglinjen og fik spillet på tværs men det lykkedes hverken Tobias Noer eller Lukas Lodberg at få bolden i mål

Det så lidt mærkeligt ud da Dommeren tildelte FREM frispark i venstre side lige uden for feltet, efter at Salieu Drammeh var blevet væltet i feltet, og det var absolut inden for stregen til straffesparksfeltet, og hvordan dommeren fik rykket den forseelse ud af feltet, vides ikke.

Mod slutningen af kampen kom Young Boys tilbage på sporet og overtog igen spillet men havde kun en enkelt stor mulighed efter et fladt indlæg men Viktor Anker i FREM målet fik reddet på fornem vis.

Kampen sluttede med et 1-2 nederlag og efter spil og chancer var det ganske fortjent, og man må rose Young Boys for at spille ganske underholdende og seværdig fodbold.

Næste kamp er ligeledes en hjemmekamp modstanderen er Ishøj, og lad os håbe at FREM får bedre gang i spillet kampen spilles på lørdag kl. 14:00

HUSK at BK FREM SUPPORT arrangerer bustur til udekampen mod Holstebro start november med overnatning – se mere her

3. division grundspil 10 runde

FREM-Young Boys FD 1 -2 (0-1)
0-1 Frederik Nedergaard (41)
0-2 Mads Zaar
1-2 Sylvester Seeger-Hansen

FREMs opstilling

Viktor Anker

Rasmus Grønne, Emil Schou Jørgensen (76, Philip Oslev), Gustav Overgaard Hansen, Jacob Iskov (46, Salieu Drammeh)

Lucas Lodberg, Tobias Noer (67, Martin Conley), Daniel Warmbach, Sylvester Seeger-Hansen (82, Kristian Lindberg), Rasmus Louie Larsen

Oliver G. Andersen (46, Egzon Zeqiri)

Advarsel: Martin Conley (88)

Dommer: Morten Helweg Andersen, Aalborg

Tilskuere: 870

Foto Claus M. Hansen

Se FremmerLasses video her : https://www.youtube.com/@frem66kubrick/search?query=young%20boys

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk