Boldklubben FREM har lavet en aftale med den 19-årige keeper, Lucas Wernblad, der skifter til FREM efter en årrække på FC Nordsjællands akademi.
Martin E. Jensen fra Sportsudvalget i FREM udtaler om tilgangen:
“Vi er glade for at kunne tilknytte Lucas, som er en ung målmand fra FC Nordsjællands akademi.
Lucas er en reaktionsstærk keeper med stærke målmandsevner og et moderne udtryk – især hans spil med fødderne er på et højt niveau. Vi glæder os til at se hans udvikling hos os.”

Lucas selv udtaler om skiftet:
“Jeg er rigtig glad og stolt over aftalen med Boldklubben FREM, og jeg glæder mig meget til at prøve kræfter og skabe nye erfaringer med senior- og divisionsfodbold.
Jeg er sikker på at jeg i FREM kan udvikle mig yderligere både sportsligt og personligt men også bidrage med den læring jeg allerede har tillagt mig igennem mange år på akademiet i FCN.
Jeg er blevet taget rigtig godt imod af både trænerstab, holdkammerater og andre folk omkring klubben, så det har ikke været en svær beslutning for mig.
Derudover glæder jeg mig naturligvis til at opleve at spille for en traditionsrig klub med en trofast og talstærk fanskare som FREM er kendt for.”
Vi byder Lucas varmt velkommen til FREM.
