Lørdag spiller vi sidste kamp i grundspillet i 2. Division pulje 2, og her bliver det afgjort, om vi skal spille Oprykningsspil eller Nedrykningsspil efterfølgende.
Programmet kan selvfølgelig først lægges, når alle holdene til slutspillet er fundet lørdag ved 16-tiden. Det tager lidt tid at få detaljerne på plads, men allerede nu ligger følgende fast:
- Hvis vi ender med at kvalificere os til Oprykningsspillet, spiller vi første kamp på udebane mandag den 22. april (2. påskedag) i Jylland. Herefter har vi hjemmekamp i Valby lørdag den 27. april kl. 14.00.
- Hvis vi ender med at skulle spille i Nedrykningsspillet, spiller vi første kamp mandag den 22. april (2. påskedag) på hjemmebane kl. 14.00.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen – vi glæder os til at byde dig velkommen til kamp som fan, tilskuer eller frivillig.