Vi har en masse fantastiske frivillige, som hjælper i klubhuset, på holdene og ikke mindst på stadion til vores hjemmekampe, og det er vi rigtig taknemmelige for – 1000 tak til jer allesammen!
Det er en uundværlig støtte til klubben, og det rammer vores FREM-kultur rigtigt godt ind.
Til vores sidste hjemmekamp i lørdags valgte vi Carsten Ebert som årets frivillige og stor tak og tillykke til Carsten.
Når vi alle er på vej ud af stadion, på vej mod klubhuset, spillerne er i bad, og der er ved at være tomt på stadion, så begynder Carsten den store tur rundt for at samle og fjerne plastickrus, ølhanke og andet affald, så stadion står klar til næste kamp.
Selv efter AGF-kampen var Carsten på pletten og gik rundt sent på aftenen med pandelampe og fik samlet affald ind efter de små 4000 gæster – imponerende!
Vi er rigtig glade for din indsats, Carsten, og stort tillykke igen.
-Claus Mohrhagen