Boldklubben FREM vandt også årets anden træningskamp da FCKs U19-hold lagde turen forbi kunstbanen i Valby.
Se fotograf Preben Pathuels billeder fra kampen her: Billedserie: FREM – FCK U19
Sejren blev grundlagt i 1. halvleg, da FREM efter få minutter bragte sig foran på mål af Tonni Adamsen efter et flot opløb og indlæg af unge Christian Bramsborg.
FCK havde generelt ikke meget at byde på, men det blev til en enkelt farlig chance på et langskud, som Marco Brylov i FREM-målet fik hænderne på i bedste TV-stil.
Det blev 2-0, da Jacob Pind midtvejs i halvlegen sparkede bolden i mål på et langskud efter et hjørnespark. 3-0 blev det kort før pausen igen på et indlæg; Mikkel Andersson headede mod mål, og på selve stregen dukkede Frederik Sundstrup op og sendte bolden det sidste stykke ind i målet.
FREM skiftede lidt i pausen, og muligvis fik FCK-spillerne en opsang. Kampen gik i hvert fald fra at være underholdende (set med FREM øjne) til en mere jævn forestilling. FCK blev dog aldrig lukket ind i kampen, og FREMs målmand Rasmus Wedege måtte kun en enkelt gang hive en stor redning frem.
FREM havde enkelte forsøg dog uden at blive rigtig farlige, og kampen endte med en sikker 3-0 sejr. Næste træningskamp er på lørdag den 8. februar kl. 11:50 hvor Næstved kommer på besøg.
FREM’s opstilling (1. Halvleg)
Marco Brylov
Daniel Anusic, Jonas Nørremark, Frederik Sundstrup, Christian Bramsborg
Ayoub Sørensen, Jacob Pind, Mikkel Andersson, Lucas Balck
Tonny Adamsen, Frederik Christensen
FREM’s opstilling (2. Halvleg)
Rasmus Wedege
Daniel Anusic, Jonas Nørremark, Frederik Sundstrup, Christian Bramsborg (65, Ayoub Sørensen)
Tonny Adamsen, Mikkel Andersson, Gorm Hansen, Armend Aslani
Dominik Kiss, Frederik Christensen (55, Lucas Balck)
Se Preben Pathuels billedserie her