Uge efter uge er der røget point på kontoen, og inden Fredagens aftenkamp mod Holbæk var det 18 kampe siden FREM sidste gik fra banen uden point, ganske imponerende. Til alt held blev oprykningen sikret i sidste runde ligesom første pladsen, så reelt var der ikke meget at spille for ud over det vigtigste nemlig de trofaste tilskuere , og selvfølgelig selvrespekten.

FREM havde valgt samme 11 i startopstillingen som sidst, og de lagde ud med et meget højt pres mod hjemmeholdet, så højt at allerede efter 30 sekunder lavede Holbæk en kæmpe fejl foran eget mål, og Egzon Zeqiri slap fri men Holbæk keeperen kastede sig ned og fik tacklet bolden til hjørnespark.

I det hele taget havde FREM en del muligheder og hjørnespark i kampens første minutter men man skulle helt hen til det 11. minut før bolden lå i kassen. Berkay Sahin fandt Salieu Drammeh i dybden, og han tippede behersket bolden med en inderside over den fremstormende målmand.

Et par minutter senere kunne Holbæk have udlignet, da Viktor Anker var gået langt ud af feltet for at heade en lang pasning væk, men FREM keeperen synes det skulle være spændende så han headede lige ud til Holbæks Alexander Knaack som med et velplaceret langskud kunne have udligner, sådan gik det dog ikke for Holbæk spilleren sendte bolden tæt forbi mål

Omkring det 25. minut slap Egzon Seqiri fri, simpelthen ved nærmest at løbe fra sin modstander endda i boldbesiddelse, men afslutningen blev blokeret af Holbæks målmand.

Som halvlegen skred frem blev FREMs spil en anelse sløset, bl.a. smed Berkay Sahin bolden væk foran eget straffesparks felt i det 30 minut, og det gav igen en skud mulighed til Alexande Knaack denne gang var bolden inden for rammen til gengæld præsterede Viktor Anker en flot redning.

Kort efter var Frem tæt på scoring igen, Salieu Drammen driblede sig igennem i højre side og sendte bolden fladt ind foran mål her stod Egzon Seqiri klar, men om det var ham eller Holbæk’s Christoffer Blond der sendte bolden på overlæggeren kunne jeg ikke se.

I det 37. minut blev Egzon Seqiri spillet fri i venstre side af feltet af Rasmus Loui Larsen, men Egzon’s forsøg på at sende bolden imellem benene på Holbæk keeperen mislykkedes.

Kort før pausen fik Holbæk tildelt frispark lige uden for feltet, bolden blev sendt direkte i hovedet på Tobias Noer som røg i græsset. Og i halvlegens overtid fik Holbæk igen frispark lige uden for feltet, denne gang blev bolden sendt på opstanderen.

FREMs spil i anden halvleg, var ikke særlig kønt Holbæk havde tydeligvis justeret lidt på deres spil, som var blevet mere offensivt. Frem havde brugt pausen på en udskiftning August Andersen havde erstattet Tobias Noer

Det var også Holbæk der havde de fleste chancer, og man tænkte at det ikke kunne blive ved med at gå, navnlig fordi at FREM havde en stor evne til at smide bolden væk i de opbyggende spil. Holbæk havde flere skudforsøg heldigvis gik de over og forbi mål.

I kampens 71. minut fik Holbæk igen frispark lige uden for feltet, tilmed fik FREMs Gustav Hansen et lidt tyndt gult kort, som desværre betyder han kan holde fri på næste lørdag mod VSK. Frisparket blev sendt højt over FREMs mål

I det 77. minut opstod der lidt tumult, og på Brian Asmussens video ser det faktisk ud som om Christoffer Blond langer en arm ud i hovedet på FREMs August Andersen. Dommeren stod med ryggen til situationen, så det er formentlig linjedommeren der har leget Kong Salomon og bestemt at de begge skulle have gult, en advarsel der også giver August Andersen fri på lørdag

Kort efter havde FREM en af meget få chancer i anden halvleg, Salieu Drammeh blev spillet fri ved baglinjen og sendte bolden på tværs til forreste stolpe og Egzon Seqiri men hans afslutning blev reddet til hjørnespark.

Et minut senere stjal Daniel Warmbach bolden fra Anton Haaning og spillede kort til indskiftede debutant Malte Karoli, som spillede Egzon Seqiri fri, og han sendte sikkert bolden i mål. Det var i øvrigt 6 kamp i træk han scorede og hans 15. mål i denne sæson.

Kampen sluttede med en 2-0 sejr, ikke ligefrem den kønneste sejr, men det har faktisk været kendetegnet igennem sæsonen at selv om ikke alt fungere så bliver kampene ikke tabt. Rasmus Grønne kom i øvrigt på banen sidst i kampen og det var således hans kamp nr. 100.

Frem spiller igen på næste lørdag, her er modstanderen VSK Aarhus, det kan blive en rigtig spændend kamp, da gæsterne ikke rigtig kan tåle at sætte point til hvis de vil med FREM i 2. division. Kampen spilles kl. 14:00 i Valby Idrætspark

For kampfakt m.m. besøg Steen M. Bjerres side på http://fodboldstatistik.com/#/match/6081

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk