Efter at tilhængere, medlemmer og spillere har samlet over 250.000 kr. til klubben, er tiden nu kommet til også at hjælpe de unge i FREMs lokalområde.
Foto: Preben Pathuel
Det sker med en ny støtte-t-shirt, hvor der går 100 kr. til Hellebro – et værested og herberg i Valby for unge hjemløse – for hver solgt trøje. Resten af overskuddet øremærkes ungdomsarbejdet i FREM.
Trøjen koster 249,- og kommer i farverne grå, hvid, sort og blå og kan købes hos
Sportigan Slagelse: https://sportigan-slagelse.dk/vare/stoettetroeje-bk-frem/
“Jeg håber, fremmerne vil tage godt imod trøjen. Og vil stå bag initiativet med at støtte et godt socialt formål i vores del af København,” siger Per Jakobsen, formand for FREM.
Udover støtten fra trøjen inviterer FREM også de unge hjemløse fra Hellebro til en fodboldkamp i den kommende sæson, når der igen kan komme tilskuere på stadion.
“Som privat lokal forening, der arbejder for at få unge hjemløse i seng, skole og job, er det en stor glæde for Hellebro at blive inkluderet i FREMs univers. Sport for kroppens skyld, men også for fællesskabets skyld, er noget Hellebros unge kan mærke, og vi glæder os meget til at være med til at overvære og støtte FREMs kampe,” siger Eva Riedel, direktør for Hellebro.
Trøjen kan fra nu af købes her:
og fra 1.juli på Boldklubben FREMS webshop