32 glade fodbolddrenge fra årgang 2009 havde valgt at bruge det meste af påskeferien på at deltage til fodboldstævnet ’Future Cup 2022’, som var arrangeret at IFK Göteborg.
Trænerne havde tilmeldt 3 hold, hvor vi stillede med et hold på eliten og to hold i bredden.
Spillerne mødtes under uret på Hovedbanegården, før turen til Göteborg gik med tog og bus. Humøret var stadig højt, da spillerne nåede frem til hotellet Gothia Towers og blev indlogeret på værelserne.
Efter en god nats søvn samt morgenmad at starte op på var drengene klar til at spille de første to kampe i kvalifikationsrunden dagen efter.
Drengede gjorde det rigtig godt; faktisk så godt, at to holdene endte i kvartfinalen, hvor de desværre begge blev slået ud af henholdsvis IFK Göteborg – som vandt hele turneringen – samt Mälarhöjden Hägersten FF, som endte på en 4. plads.
Boldklubben FREM vil gerne takke IFK Göteborg for et fantastisk stævne – vi kommer helt sikkert igen næste år.
Vi vil også gerne takke Hjælpefonden for støtte til en fantastisk tur!