WAAUUU en super stemning i torsdags, imponerende, fantastisk og enestående…
TAK til alle jer 3319 tilskuere, som havde trodset en anelse regn og vindstød og tilvalgt en aften på Valby Stadion og som havde medbragt masser af godt humør.
KÆMPE STOR TAK til alle vores administration og frivillige, som kæmpede en brav kamp for at give jer en god fodboldoplevelse uden for banen – uden jer kan vi ikke stable sådan en kamp på banen – håber I fik mange smil med på vejen!
Til denne kamp havde vi vores normale frivilligstab, og oven i det meldte en del forældre til ungdomsspillere, ansatte fra vores sponsorer og flere af vores ungdomshold sig på opgaver før, under og efter – sikke et sammenhold!
Dejligt at se så mange ungdomshold på tribunen – det skal nok også blive jeres tur en dag!
Stor TAK til vores sponsorer og samarbejdspartnere, som også har støttet godt op om vores pokalkamp, og der nåede endda nye sponsorer med ombord – mere herom senere.
1000 tak til DR for at lave nogle flotte oplæg inden, under og efter kampen – god promovering af vores dejlige klub.
Mange mange TAK til hele AGF-teamet og alle deres fans, som også var med til at danne en fantastisk stemning, og JA de havde et gear ekstra spillemæssigt, så held og lykke sendes videre til AGF i resten af turneringen. STOR TAK til David Nielsen for de pæne ord om vores klub!
Sidst men ikke mindst en KÆMPE TAK og stor respekt til hele 1. holdet og teamet omkring – meget meget flot kamp, og I viste verdens flotteste fodboldtrøje FREM på fornemmeste vis – meget fornem tilgang til kampen – flot, flot indsats og håber I har fået en kæmpe fodboldoplevelse med i bagagen.
Mange Fremmer-hilsner
Claus Mohrhagen