Endnu en partneraftale er på plads.
Denne gang er der tale om vores nabo KIA Valby, som efter en kort pause nu træder ind som partner igen. Partneransvarlig i Boldklubben FREM, Simon Kristensen, udtaler i forbindelse med aftalen med KIA Valby: “Vi er selvfølgelig enormt glade for, at KIA Valby igen træder ind som partner i klubben. Rent geografisk ligger vi klods op ad hinanden, og begge parter ser spændende muligheder for et udbytterigt partnerskab.”
Afdelingsleder hos KIA Valby, Michael Jarlnæs, supplerer med følgende: “Vi som virksomhed ønsker at skabe gode relationer lokalt – og dermed øge kendskabet til vores forretning og vores brand. Da stort set ingen af vores medarbejdere bor i området, ser vi dette samarbejde som en god mulighed for både at øge vores lokalkendskab og samtidig styrke lokalsporten.”