Masser af mål i smalt nederlag

Tirsdag aften dannede kunstbanen i Brøndby rammen for en målrig kamp mellem Brøndbys U19 og FREM. Hjemmeholdet vandt kampen 6-5 med et mål i de døende minutter på et smukt spark fra kanten af feltet, som sejlede ind i højre målhjørne uden nogen chance for keeperen, Jesper Næsby. Intet tydede dog i begyndelsen på, at FREM skulle lade sig overliste af Brøndbys unge talenter. Efter de første 15 minutter førte FREM med 0-2.  Først scorede John Frederiksen sit første mål for klubben til 1-0 på hovedstød efter indlæg fra Ibrahim Badran på FREMs højrekant.  Kort tid efter øgede Tonni Adamsen til 2-0 efter en hurtig omstilling. Efter at have brudt spillet højt oppe blev bolden spillet ind på John Frederiksen, der fikst lagde den til rette for Tonni Adamsen bag om støttebenet, og som kvitterede ved resolut at sparke den ind til venstre for målmanden. En god start blev afløst af en lang periode, hvor spillet ikke hang sammen, og hvor FREMs defensiv blev udfordret af Brøndbys hurtige kombinationer og dybe løb, hvor hjemmeholdet fandt deres hurtige offensivspillere og udnyttede, at FREM blev rådvilde og lavede den ene fejlaflevering efter den anden. Selvom Brøndby kom på 1-2 efter et hjørnespark, hvor FREM ikke fik bolden clearet, så den tilfældigt dumpede ned foran en Brøndby-spiller tæt under mål, så var det en fejlaflevering, der var årsagen til, at Brøndby kunne fremtvinge hjørnet.  Kort tid efter udlignede hjemmeholdet til 2-2. Igen efter at FREM blev brudt i opspillet på vej frem. En hurtig kontra og så blev afslutningen rettet af og gik forbi Jesper Næsby. Pludselig stod der Brøndby på det meste. De kombinerede rigtig godt og var i denne periode en trussel mod et ukoncentreret FREM-hold. Og med to mål på under to minutter var det pludselig Brøndby, der var foran med 4-2 efter 28 minutters spil i første halvleg. Men FREM kom lidt med igen bare seks minutter senere. Med hjælp fra hjemmeholdets keeper, der ikke kunne holde et fladt indlæg fra højre side, var Daniel “Elly” Pedersen hurtigt over bolden og kunne reducere til 4-3. En stilling der også holdt frem til pausen.  Traditionen tro blev der skiftet en del ud i 2. halvleg for begge hold.  Men et kvarter inde i 2. halvleg kom Brøndby på 5-3 på straffe.  Halvvejs inde i sidste halvleg begyndte FREM igen at få lidt mere styr på spillet. Indskiftede Marius Finsen kom på energisk vis frem til et indlæg fra højre mod bagerste stolpe, hvor Benjamin Warlo gjorde det til 5-4. Og så var det FREM, der fik udlignet en to måls føring. Et aggressivt pres begyndte højt oppe på Brøndbys bane af Ibrahim Badran, fulgt op af Benjamin Warlo, som tvang keeperen til en dårlig clearing, der røg i fødderne på Abdoulie Njai i venstre side. Njai trak ind i banen, og fra en position uden for feltet bankede han bolden ind til 5-5.  Kampen var dog ikke overstået, og FREM lignede dem med mest overskud i de sidste 10 minutter og havde flere store chancer. Benjamin Warlo headede på keeperen fra en placering i det lille felt og ramte også stolpen fra en spids vinkel, men ind ville bolden ikke.  Istedet blev det Brøndby, der sluttede af med målet til 6-5, som blev kampens resultat.  Næste træningskamp er ude mod FC Roskilde lørdag kl 12.00. (Obs. tidspunkt ændret, red.)

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk