Sidste chance i grundspillet

Når FREM løber på banen lørdag den 9. april kl. 15.00 i Vanløse Idrætspark, er det værterne fra Vanløse IF, der har kniven på struben. De skal vinde for at have en chance for at komme med i Oprykningsspillet, hvor FREM allerede er sikker deltager. Og en sejr er muligvis ikke en gang nok, da det afhænger af andre resultater.

For FREMs vedkommende handler det om at vinde for at holde forspringet til forfølgerne og måske endda udbygge føringen, inden Oprykningsspillet begynder.

Der er masser på spil i lørdagens lokalbrag i Vanløse, så kom til kamp og støt holdet – der er brug for alle mand.

Storsejr skal følges op

Seneste runde gav igen 3 point, da Herlev blev besejret med 5-0 på Valby Stadion. Selvtilliden hos hele holdet er guld værd, og stimen med masser af mål og clean sheet må meget gerne fortsætte.

FREM har ingen i karantæne til kampen, så René Henriksen kan vælge mellem alle mand, når holdet skal sættes. Der er mange, der byder sig til, og det er kun positivt. Oprykningsspillet bliver intenst, og der bliver brug for alle mand, når slutspurten sættes ind, så det er vigtigt, at alle er klar til at bidrage.

Oprykningsspillet mellem de 6 øverste hold er ved at finde sin udformning, og 4 hold er på plads: FC Roskilde, FREM, VSK Aarhus og Næsby. De sidste to pladser skal findes mellem Lyseng, Young Boys, Dalum og Vanløse. I den kamp står Vanløse med de sværeste vilkår, men uanset hvad kan de kun bruge en sejr. Det skal vi være forberedt på, og de vil helt sikkert give sig fuldt ud. Og vi må gøre det samme.

Kampene mod Vanløse er som regel tætte, og vi skal tilbage til 2013 for at finde en kamp, der blev afgjort med mere end et enkelt mål. Dengang vandt FREM 3-0 i Valby. Siden da har vi spillet tre uafgjorte, vundet en og tabt to. Senest tog Vanløse hjem med 3 point og en sejr på 2-3 i efteråret efter en kamp, som blev afgjort på et meget uheldigt selvmål. Det skal revancheres lørdag.

hjemmebane på udebane?

Kampen mod Vanløse er det eneste rigtige naboopgør tilbage i denne sæson, med mindre Vanløse kommer med i top 6, så det er nu eller aldrig for alle fremmere, som vil gøre udebane til hjemmebane. Det gør vi ved at møde op i stort tal i Vanløse og vise, at vi alle står bag holdet, og at vi alle løfter i flok. Den store opbakning kan i sidste ende være afgørende point værd.

BK Frem Support sender en fuld bus afsted, og hundredvis af andre fremmere finder selv vej til Vanløse Idrætspark, så der bliver gang i den på lægterne. De lokale VIF-støtter ser også frem til at få besøg, så lad os lave en fest på stadion.

De unge er godt i gang

Mens divisionsholdet har hentet to klare sejre i de seneste to runder, har U19 gjort det samme i deres to første forårskampe. Talenterne er startet med at vinde 7-1 og 6-1 over A27 og B.1903, så de er kommet fremragende fra land. Næste kamp er på søndag mod Bagsværd kl. 12.00 i Valby.

U23 starter foråret i næste uge, når de Skærtorsdag møder det absolutte bundhold i rækken; de gamle rivaler fra KB. Vi kæmper for at holde førstepladsen, som giver oprykning til Københavnsserien, så det bliver et spændende forår også for U23. Kom gerne ud og støt op.

Først og fremmest handler det om førsteholdets kamp mod Vanløse. God kamp til alle!


Hvis du ikke kan se kampen live på stadion, kan den streames ved at trykke på billedet herunder

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk