Det strammer til

Vi nærmer os det tidspunkt, hvor rækken deles i to. I Superligaen og i Nordic Bet Ligaen har de fundet slutspilsholdene, mens vi i 2. og 3. Division stadig mangler et par runder.

Lørdagens udekamp mod IF Lyseng kan meget vel være en forsmag på, hvad der venter i slutspillet, da begge hold allerede ligger godt til i toppen. Det er således rækkens nummer 4 og 2, som mødes på kunstgræsbanen på Lysengs anlæg lørdag d. 26. marts kl. 13.15.

Lyseng lå inden seneste runde nummer 3 i rækken, men blev overhalet af VSK Aarhus, som vandt over Dalum, mens Lyseng selv tabte hele 7-1 i Roskilde mod topholdet FC Roskilde. Det store nederlag forværrede Lysengs målscore betragteligt, og de vil helt sikkert være opsatte på at revanchere sig mod os. Det skal vi være klar til.

FREM har selv noget at revanchere, da det endnu ikke er blevet til sejr her i foråret. Senest blev det endnu en gang uafgjort mod Næsby på hjemmebane, hvilket må siges at være blevet lidt af en tradition; det var således femte gang i træk, opgøret mellem de to hold endte med X i Valby. Så må sejren komme mod Lyseng i stedet.

En sejr til FREM vil betyde, at vi både holder andenpladsen og sikrer os billetten til Oprykningsspillet. Omvendt kan Lyseng rykke op forbi FREM med en sejr, så der er meget på spil i denne topkamp.

Målscorer Frederik V. Kristensen blev valgt til Kampens Spiller mod Næsby (Foto: Claus M. Hansen)

En karantæne og en på vej tilbage

Det er kun anden gang, vi møder Lyseng, og den første kamp gik rigtig godt. Det omvendte opgør i august endte med en FREM-sejr på 4-1 i Valby på mål af Frederik V. Kristensen, Armend Aslani, Isak Tånnander og Oliver Andersen. Frederik viste sin målfarlighed igen i sidste weekend med et flot mål, og det må han selvfølgelig gerne gøre igen.

Til lørdagens kamp må cheftræner René Henriksen undvære den rutinerede back Matthias Andersen, som fik et gult kort mod Næsby og derfor har karantæne denne gang. Så posen skal rystes en lille smule.

Samtidig har truppen måtte sige farvel til Christian Helev, som har valgt at returnere til Frederikssund for at få mere spilletid og for at få hverdagen med arbejde og træningstider til at gå op. Det giver lidt færre kort på hånden oppe foran, men så må andre tage over. Heldigvis kom Lucas Balck på måltavlen i seneste kamp, og det er altid godt at få angriberne på tavlen.

I den forløbne uge har Mikkel Andersson været på kunstgræsbanen og træne med bold for første gang siden den alvorlige skade, og vi glæder os over, at det går hastigt fremad.

Lucas Balck kom på tavlen i sidste kamp. Kommer der mål fra ham igen lørdag? (Foto: Claus M. Hansen)

Bustur med BK Frem Support

BK Frem Support arrangerer bustur til kampen i Lyseng, så FREM-spillerne kan være sikre på at have god støtte fra lægterne. Se mere om busturen her.

Vi ønsker alle en rigtig god kamp og en god tur frem og tilbage!


Hvis du ikke kan komme til kamp, kan du streame kampen ved at trykke på billedet herunder.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk